Min stakkels, stakkels, stakkels hjerne gør så ondt
mine drømme i det fjerne er eksploderet
det er ej sundt
Og for hvad?
Ikke for at jeg skal være glad
eller have til lidt føde
Mit hjerte forbløde
Ønsk mig alt det bedste på min færd
Mit liv var intet værd
Jeg hævede mig ikke op
(hvor var min eksistentielle pakke gær?)
snart hvile min døde krop
(hvor lagde jeg det gevær?)
Farvel, kære læsere
(exit med strygere og blæsere)
onsdag den 27. januar 2010
Dræbt af arbejde (forts.)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Superguf. Smerte og selvironi og ren ha-ha i én og samme pakke.
'exit med strygere og blæsere' er især fantastisk. Fabelagtigt godt.
Din blog er et mærkeligt sted, min gode mand. Men det her er fandme godt. Kan især godt lide tagget "åndsarbejde ælder" :)
Min blog er et meget ærligt sted, hvor jeg letter mit hjerte.
Send en kommentar