søndag den 31. januar 2010

Delagtiggørelse


Jeg har lige haft en interessant udveksling med min hustru, hvor hun sagde: – Nej, det er ikke det, det handler om.
– Okay, siger jeg, – det vil sige, at det, jeg siger, er ikke det, jeg siger, men det, du siger, jeg siger? Har jeg ret?
– Nej.
– Nå nej, for det ville jo betyde, at du gav mig ret, og det kan du jo principielt ikke.
– [Vores yngste datters navn], gider du optage det her?
– Giv mig min iPhone, siger jeg. – Brug din mors telefon, hvis du skal være fræk.

Og med disse ord forlader jeg lokalet.



– Det er sidste gang, jeg forsøger at dele mit arbejde med dig. Her er det kun mig, der skal nikke og sige aha og hmm, når du kommer hjem og fortæller om dit arbejde.
– Det er ikke det, der handler om.
– Tak, du har gjort det lysende klart, at du ikke interesserer dig for noget, jeg laver. Det er jo bare latterligt, og jeg kan jo bare lave mit liv om.



– Guderne forbyde, at du skulle gøre noget for at glæde mig. Det ville være kvindeundertrykkende, mumler jeg inde i det andet værelse.

Ingen kommentarer: