Viser opslag med etiketten hormoner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hormoner. Vis alle opslag

torsdag den 22. december 2011

En flok katolikker


En af Mos yndlingshistorier var, dengang hele familien var i sommerhuset og hendes bror og svigerinde bad dem passe børnene og gik ovenpå og kneppede højlydt, mens de andre sad og lyttede til det ude på terrassen.

– Jeg gider sgu da ikke passe børnene, bare så de kan gå op og kneppe.

Men når man tænker efter, er der bedre grund?

– Farmor, gider du passe børnene en halv times tid, vi skal kneppe.

– Selvfølgelig vil jeg da det, det er da det mindste, jeg kan gøre.

Det er vigtigt at have sexpositive bedsteforældre.



PS
Det var Mos søster, der sagde: – At føde er den bedste orgasme, jeg nogensinde har fået.


torsdag den 15. december 2011

Hele dagen


Jeg har bare lyst til at sperme i alle retninger og være en rigtig sperme-Frederik.



Spørgerunden


Folk spørger mig tit: Hvordan kan du holde dig så frisk? Og jeg svarer: Det er, fordi hver dag er ny for mig. Jeg ser med et barns øjne. Min hjerne er elastisk. Hvad venter der om det næste hjørne? lyder mit mantra. Men mest er det hormoner. Jeg har højtbrusende hormoner, og jeg spiser sundt. Over den sidste uge f.eks. kun 1 pose chips (hvidløgs/eddike) og 3 kager. Min hemmelighed er simpelthen gode gener. Og det kulturelt betingede? Også det er i top. Jeg har et øje på hver finger. Jeg kan bevæge de fleste af mine tæer individuelt uafhængigt af hinanden. Min evne til at finde glæde i de små ting. Min akutte observationsevne. Er andre brikker i det store spil, der hedder mig.

Er det til tider svært at leve med det store forventningspres, der hviler på en med dine enorme evner? kan man spørge. Klart nok, det er ikke altid nemt. Men så skal jeg bare huske på, i hvor meget mindre grad jeg hellere ville være nogen anden.

Hvis der var én ting, du kunne, hvad skulle det så være? Og du må ikke sige sutte dit eget lem. Har været der. Jeg tror, det skulle være evnen til at se til verdens ende. Altså universets. Men faktisk ved jeg det ikke. Lige nu har jeg mest lyst til at have evnen til at pakke en kuffert og rejse.

Hvad er din superkraft? Har du nogen? Godt spørgsmål. Jeg vil sige, at det er evnen til at vide, hvad folk vil sige, før de siger det. Ikke fordi det er noget banalt, de siger. Ofte er det noget ganske specifikt og aparte, man skulle tro, kun en sand clairvoyant kunne gætte. Det er min indlevelsesevne, min ekstreme følsomhed, der kan gøre det så overvældende at befinde sig i en mængde på grund af den voldsomme bevægelse af æteriske signaler, der kan være svær at tune ud, som baggrundsstøjen af klirrende bestik i en restaurant. Som en følsom linse, der kan se til universets ende, skal den pakkes pænt ind og pudses omhyggeligt, så kostbar og sjælden den er.

Nu vil jeg frabede mig flere spørgsmål. Mine atomer rasler som efterårsløv, og mine elektroner snurrer. Der er forstyrrelser i Andromeda Borealis, der kræver min øjeblikkelige opmærksomhed.

Ærbødigst, jer MJ, kosmisk krigsmand.

tirsdag den 6. december 2011

Nyt & gammelt


Stod og ventede på at barberen åbnede i morges for at få trimmet skægget. Første gang under rigtig ragekniv. Spiste blæksprutter til frokost (luksuskonserves, nedsat til kr. 5, SuperBrugsen, 2009, udløbsdato 11/12, stod to somre i kolonihaven). Ville ønske jeg var syg, så jeg kunne ligge og se video hele dagen. Vågnede kl. 5.52 i morges af drømmen. Hulkede. Var liderlig.



tirsdag den 4. oktober 2011

Voice Memo


Digteren ser ud af vinduet og forestiller sig, at han boller en kvinde i en stram rød regnfrakke med lyserøde hjerter
Digteren går i bad
Digterens hår er en stor hvirvlet masse
Digteren går ud af badeværelset
og hen til sin diktafon nøgen
forbi vinduet
Digteren har igen siddet og læst i et blad i stedet for at gå på arbejde
Nu tager han diktafonen med sig tilbage til badeværelset forbi det åbne vindue.

mandag den 19. september 2011

Arbejdsmiljørådet anbefaler:


Jeg trænger alvorligt til distraktion, når jeg arbejder, fordi det er så megakedeligt. Altid må jeg se op. Nu vil jeg gå over og drible en bold. Simpelthen for at undslippe søvnens klamme favntag. Vig bort, Morfeus, din klamme bøvs. Hvordan kan jeg være så liderlig hele tiden? Er det mine benklæders ru denim, der trykker og kradser de rigtige steder, eller ville det være ligesådan i en sarong? Altid noget brok med dén shakra. Oven over: det store hul i mit mellemgulv, en ovn hvor man kan losse ind kul, når energien står på nul. Lungerne pumper som bælge, for hvad kan de ellers? Jeg kører på fælge-
ne af min bedstefars Ellert.
Frokosttid? Jeg stemmer for –
Også os! råber shakraerne i kor.
Der er bred e-
nighed i hele min krop
om at rejse mig op
og få noget at æde.

torsdag den 26. maj 2011

torsdag den 19. maj 2011

mandag den 16. maj 2011

fredag den 15. april 2011

1966



– Min mor valgte dette tapet, der fik mit kortisolniveau til at skyde i vejret med abnormaliteter i empatikredsløbet til følge, deriblandt hæmmet amygdalafunktion, mindsket hippokampalvolumen og reduceret celleantal i venstre medial-temporal korteks.

onsdag den 6. april 2011

Ha' det godt


Min kone har haft en lorteuge på arbejde, så hun afspadserede en dag.
– Jeg går ud fra, at du ikke har lyst til en hurtig? spurgte jeg.
– Nej, sagde hun.
– Hej, sagde jeg og gik.



onsdag den 16. marts 2011

Unisex


Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, mænd og kvinder ligner hinanden.

Donzo siger, det er noget med fødedygtighed.

Den slutter jeg mig til. Når kvinder når en vis alder – lad os sige min alder og opefter – ligner de mænd med en lidt anden facon, andet hår og sminke.



mandag den 20. december 2010

Dybest set


I min brandert tænkte jeg at sige:
– Jeg er træt af at slås, kan vi ikke bare være venner?
Jeg er også liderlig.



tirsdag den 9. februar 2010

Ahh... eh?!


Min kone tog mig på låret, og jeg misforstod det som et seksuelt signal. Hun ville "bare ae mig".


Urelateret billede.

torsdag den 24. december 2009

Hvad skal jeg arme mand dog gøre?

***
Når man ikke har sex, kan der nemt opstå en del spændinger. Navnlig når man bor sammen med et menneske, det er meningen skal være ens livs kærlighed, som man begærer, men som ikke har samme behov, lad mig sige det på den måde, og som negligerer det (mit behov).

Jeg siger f.eks.: Lad os have noget sex, på en eller anden suave og beleven måde, nu vi har chancen, men hun vil hellere pakke gaver ind. Og så kommer jeg i dårligt humør resten af dagen. Det var i dag (i går).

Skal man være glad for at blive afvist med det samme, før man har ofret alt muligt "forspil" på det og føler, man har en investering at miste? Men uden en investering hvad er chancerne for gevinst så? Får man så noget? Hvor sørgeligt at skulle "få" noget, så står man dér med hatten i hånden: May I have another bowl of soup ... Hvem har sat hende til at bemande taphanerne?

Jeg hører tale om, at man får noget, hvis man støvsuger og tapetserer gæsteværelset eller rydder op i garagen (det var der en, der sagde et sted ude på landet syd for Køge), men sådan er det ikke her. Det har ikke virket i mange år, og jeg har ikke noget mod at lave handler ("Hov, der er en helligdag, du må nøjes med et handjob " eller "Jeg er glad for, at du vaskede tøjet, men du glemte at folde det, du må stikke den ind bag knæet på mig, mens jeg bøjer benet"). Jeg ville give 1.000 kr. og en iPhone for et godt knæjob.

Det er ydmygende at blive reduceret til en savlende gorilla.

Der skal så lidt til for at gøre mig glad.
***

tirsdag den 4. august 2009

Det er helt sikkert en fælde

***
Min kone stod foran mig i en drøm i nat og sagde:
– Du skal have affærer.
– Hvad?
– Du skal have nogle affærer.
– Det mener du jo ikke engang.
– Jeg vil have, du skal have nogle affærer.
– Jamen, jeg har ikke lyst, nåede jeg ikke at sige, før jeg vågnede eller skiftede emne.
***

mandag den 30. marts 2009

På den ene side & på den anden side – Gyngerne og karrusellerne II

***
Jeg sublimerer. Jeg har opgivet at narre eller overtale min kone til at have sex med mig, og i stedet for kanaliserer jeg al min energi ind i min kunst. Problemet er bare, at alle mine billeder nu ligner store dunkende mandslem, der eksploderer hvid slim i alle retninger.


***

mandag den 16. marts 2009

Aldrig et venligt ord

***
Fucking lortemorgen. Mit humør er skudt i sænk, det lidt jeg havde.

For at få fem minutter til at gå, før Netto åbnede, smurte jeg min rustne kæde og sprayede ulækker olie op på min modebrille (da dysen røg af og skulle på igen).

Jeg mødtes med en gammel skolekammerat, der sagde til sidst om sin kone: – Hvorfor skal hun altid være så sur?

Sådan er det også hjemme hos mig. Er det PMS-spøgelset, der flaprer?

Jeg har ikke brug for alt det lort, og hvad jeg har brug for, får jeg ikke.

Alt, jeg gør i dag, er mod min vilje.
***

torsdag den 12. marts 2009

Ind med ske

***
– Sig mig lige engang, sagde min kone, da hun kom hjem i dag. – Glemte du at give mig madpakke med, eller var det en straf, fordi du havde jern på i går, og jeg ikke tilfredsstillede dig?
– Jeg glemte det, sagde jeg. – Jeg synes, jeg meget ærligt forklarede dig, hvordan jeg havde det. Det er biologisk. [Her sænker jeg stemmen, fordi børnene er inde i stuen.] Jeg kan ikke ligge op ad din røv uden at blive ophidset, og så kan jeg ikke sove. Sådan er det bare. Virkede jeg sur?
– Nej.

Min nye taktik med at fortælle min kone, hvordan jeg har det, ser ud til at give resultater, om ikke andet så i forhold til vores kommunikation.

– Jeg synes også, jeg har vist mig fra min mest behagelige side hele dagen.

Og så snakkede vi om, hvordan vores dag havde været.
***

fredag den 6. marts 2009

Lås på min læbe

***
Min kone ude fra køkkenet: – Har vi ikke mere parmesanost? … Nåja.
Så fandt hun den selv.
– Læg mærke til, havde jeg nær sagt, – at jeg ikke bryder ud i sarkasme og triumf, når du ikke kan finde noget.
For det ville virkelig ikke have været konstruktivt og fostret dialog og gensidig respekt. Næh, bid dig i tungen, unge mand, det smører fremskridtet, skriver jeg i min lille lommebog. Altid klar med blyanten, når der er noget, der ikke skal siges.


Jeg skal virkelig holde fred i dag, for i aften skal jeg have fisse. Koste hvad det vil og andre klichéer. Jeg har skiftet lagener og barberet min næse. Alt skal være klar. Alligevel er der så meget, der kan gå galt. Et enkelt fejltrin og … ak! Men i aften skulle den ligge lige til det mellemste ben. Hoho.


***