
Min ven Jay-O ville skrive en cyberpunk-roman om en blåhåret heltinde (ikke som en blånet gammel dame, men
skrigende blåt), der bekæmper dræbernisser i Sverige. Jeg synes altid, det var ærgerligt, han aldrig fik det gjort, og nu er det for sent, for cyberpunken er død. Hva’ fanden.

Nu har han skrevet en børnebog i stedet for, der kun er kamufleret perverteret, hvor mærkeligheden slimer ud af hver pore i facaden, thi han er uhelbredelig men ude af stand til at lyve, højst fedte, i sin kunst.
Også han er faldet fra den smalle kunststi. Der er snart ingen tilbage. Ikke nogen jeg taler med i hvert fald. Jeg burde lave et par opkald. Eller sende en mail. Planlægge en lyntur til New York, nu hvor kursen er god.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar