Når jeg er allermest nede, som nu i julen, kigger jeg fortrøstningsfuldt over på mit barberblad, min strikke og min Glock og tænker: så længe jeg har jer, mine venner, er der altid en udvej.

***
Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det
6 kommentarer:
Min Glock! Blærerøv! Eller rettere: Glock min bare røv!!!
Glock - det er fan'me stil!! Men tøv en kende min kære jammre-mand - hvad skal vi andre skabs-jamremænd gøre uden den daglige trøst - at der er en der har det værre end os ....?!
Glockenspiel snarere...
Den eneste gode ting ved min juledepression er at den altid er så genkendelig. Den ankommer d. 23. ved 17-tiden og forsvinder igen 1. juledag. Så egentlig er det bare at sætte sig ned og vente...
Du tør ikke!
Det handler ikke om at turde, det handler om vilje.
Send en kommentar