tirsdag den 5. februar 2008

Peristaltiske perambulationer

Min fordøjelse har været fucked-up siden jul.


Nærbillede af pizzaæskelåg

Det er irriterende at blive gammel. Da jeg var ung, grinede jeg af de gamles fordøjelsesproblemer. Jeg kørte hjem i bussen fra Rådhuspladsen engang med min daværende og overhørte denne her nørd sige til sin ledsagerske: – (Ulp!) Jeg skulle aldrig have spist den ristede pølse.
Ha! Idiot, tænkte jeg.


"Skal De have fest – så lej en Pølsevogn"

Jeg har altid prist mig af at have en jernmave og kunne spise ALT! Men det er ikke sandt, siger min kone, jeg har faktisk en sart mave.
– Hvornår har jeg sidst været syg i maven? siger jeg.
– Det plejede du tit at være, siger hun.
Hun mener dengang, vores børn gik i vuggestue og børnehave.

Jeg kan ikke lide det. Jeg tænker på det som et svaghedstegn. Jeg vil helst være som Obelix.

Ingen kommentarer: