Hvad vi skændes om før jeg overhovedet er ude af sengen

Jeg spurgte atter min kone, om hun ikke gider vække mig kl. kvart i syv, når hun alligevel er oppe, men hun nægter.
– Det kan ikke være mit ansvar at få dig op af sengen, siger hun.
– Det har ikke noget med det at gøre, siger jeg, – jeg spørger bare, om du ikke kan sige til omkring den tid.
– Stil dit eget vækkeur.

Hun vækker mig alligevel, fordi jeg skal bære barnet ud af sengen, så hun kan få sin insulin.

Det er de små hensynsfuldheder, jeg har talt om tidligere, den intraægteskabelige lim.

Så står jeg og smører madpakker til børnene og tænker: – Hun skal i hvert fald ikke komme og spørge, om jeg vil smøre hende en mad.

– Synes du ikke, timingen er lidt dårlig, vil jeg svare.

Jeg skændes videre inde i mit eget hoved.