Vi havde et skænderi, fordi min kone skal til motionsløb. Hun synes ikke, jeg støtter hende nok, og så gad jeg ikke snakke mere,*) fordi jeg prøvede at læse min bog (Helena Cronin: The Ant and the Peacock) og blev ved med at læse de samme linier om og om igen. Det eneste jeg ville var at falde i søvn.– Bare fordi jeg ikke klapper af alt, hvad du vælger at foretage dig.
– Jeg er ligeglad med hvad det er, bare det ikke bliver nedgjort.
– Det er det jeg siger, du er komplet relativistisk.
*
– Det eneste der er galt med mig er dig.
*
Nu har hun lagt sig ind på sofaen og ser fjernsyn, mens jeg gemmer mig bag min blok.
– Dokumenterer du det også nu? siger hun. Så kan du rigtigt fortælle de andre om det nede i din, hvad er det den hedder, lille kreds (litterær kreds, red.): Min kone forstår mig ikke. Jeg håber, du viser din side af sagen også.
Ret sjovt, for det er jo faktisk det eneste jeg viser.
*) Om hendes åndssvage motionsløb.
***
5 kommentarer:
Hun har ret til at skabe sig lige så tosset hun vil, og ret til at ingen ved noget om det.... Sådan er reglerne Jammermand....
Ja, ingen må vide noget, det er rigtigt.
De er gode de kvinder, er de.
de bedste indenfor deres felt
De styrer for vildt.
Send en kommentar