
Når der er familiefest, leger jeg altid med børnene. De voksne er kedelige og drikker mere, end jeg gør.
Derfor er det kedeligt, når børnene bliver store og ikke gider tale med en mere. (Der er en sjov dynamik i – og stor forskel på – om det er barnet, der henvender sig til den voksne, eller den voksne, der henvender sig til barnet. Det første er som regel sjovere.) – Hey, sure teenagere, gider I ikke lege med jeres onkel længere?
Ikke engang fodbold.
– Hej, Onkel Gudsrost, nej tak. Vi spiller Playstation 5 og har tømmermænd.
– Øh, er der nogen, der har hørt nogle gode hiphop-plader på det sidste? (Who the fuck er Dizzee Rascal?)
Det er ikke til at få en god diskussion om meta og mediesystemernes sammenfiltring i gang længere. Grænsefladerne mellem teknik og adfærd.
2 kommentarer:
Du vil for din egen skyld høre numrene 'dance wiv me' og 'bonkers', så er du i god form til næste familietamtam.
Meget venligt.
Send en kommentar