Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det
tirsdag den 13. juli 2010
Derfor
Jeg har ikke nogen at snakke med, derfor snakker jeg her.
12 kommentarer:
Anonym
sagde ...
Det synes jeg er meget ærligt. Og ret trist også at du skriver. Men godt, trods alt, at du så har bloggen (og os, dine trofaste fans, der synes du er helt i orden og holder af dig på den der lidt klamme, cyberagtige men dog alligevel også sært kære og velmendende måde).
Det er årsag til populariteten for de asociale medier;-)
(anonyme brokke blokke med anonyme læsere, der forstår det hele: så er der slet ingen grund til at få sig et liv - jeg har forresten lige været en tur i skoven og plukket kantareller & jeg har i den forbindelse doneret blod til en rigeligt stor generation myg, så det kommer der da lidt liv ud af)
tjah. Kender nu en del bloggere, der også lever livet ved siden af i flues og sus (og med myg), man kan godt skrive (bl.a. blog) og leve også, ikke nødvendigvis samtidig men så dog i en eller anden intervalvarieret model. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet (eller fordrer/eller omvendt), men det er da givet, at findes mennesker, der ikke er så gode til den konkretvirkelige sociale kontakt og finder kompensation/trøst/hvad ved jeg igennem de her asociale medier. Hellere det end slet intet outlet, hvis du spørger mig - men selvfølgelig, afholder bloggeriet dem ligefrem fra i det mindste at forsøge at få real life-relationerne til at fungere, ja så er der vel et problem (eller en udfordring, som min far ville have sagt - der findes ikke problemer, kun udfordringer!)
Og jeg synes stadigvæk, det er meget ærligt (og modigt) af MJ at skrive sådan. Her. Hvor også det er ens fornemmelse at et par real-life venner af hans læser med (og så mig der jo har fundet hans den der website for længe siden og derfor også i teorien i virkeligheden godt ved sådan noget som fx hvad han hedder).
Det er normalt ikke noget man spørger om, men nu da det er dig: Jeg plukkede kantareller ved Nørre Vosborg Hede (man samler stumper & plukker høns herovre i det mørke)
Undskyld til alle, som jeg kom til at genere med "at få sig et liv" smartenheimer bemærkningen-det var ikke så meget møntet på blokkere & da slet ikke på min helt Jammer -det var mere os/mig, der er med på en kikker ind i et levende hjerte eller er det et paralelt-virkeligt eksperiment?Hvem er det egentlig vi selv ringer til på Jammo-phonen & gider vi lytte, hvis ikke det var for det høje kunstneriske niveau, humoren & de dejlige illustrationer & det at vi ikke er forpligtede til noget som helst? Hører du på din jammernabo, jammerbror,jammerbondemand,?
Fri mig fra fulde fiskeskippere uden omsættelige kvoter, fallerede friværdisspekulanter, bitre-jeg-gav-dig-de bedste-år-af mit-liv-eksere, bagsædebelister, der skulle have været til højre i Hartzen, hjørnemalere med klar lak og andre åndelige underskudsforretninger in real life.
Jeg skal ikke kunne tale for de andre, men ja, jeg lytter s'gu både til naboen og gudhvemsomhelst ellers der har noget på hjerte, og ja IN REAL LIFE.
Gad vi kigge med, hvis det ikke var for det høje kunstneriske niveau? Hm, den er straks sværere, jeg begyndte oprindeligt at læse med p.g.a. humoren, senere p.g.a. de kodylt fede illustrationer også, først senere endnu har jeg tænkt, at MJ måske har et hjerte, der gør rigtigt ondt nogen gange. Indlæg længere tilbage i tiden her på bloggen virker mere "konstruerede", som forvanskede, overdrevne udgaver af virkeligheden, mere som om de var en blanding med mere kunst, mindre liv(ssmerte) - på det sidste har det virket mere omvendt.
Og så er det bare mig, i øvrigt, som den læser jeg er, og hvad ved jeg i det hele taget om Jammermand overhovedet? Jeg har ikke noget kød og blod at forholde mig til (right on, brother, on that one!), i virkeligheden hedder han måske slet ikke Jammer, men Mette Slimmpick og er en lille, overvægtig en-eller-andens-eksmand-nu-kvinde (i mangel af ornli'e nosser) med en meget stor drøm om at blive optaget i en eller anden blog-kanon?
Umiddelbart har jeg bare altid godt kunne lide ham, Jammermanden, umiddelbart - hvem eller hvad han så end er - og det tror jeg altså ikke lige står sådan til at ændre.
P.S. virkelig interessant at høre hvad I får tiden til at gå med ovre i det mørke, forresten - i København er høns sjawt nok noget man(d) flår.
MANDEJAMMER er tidligere kendt som GUDS TALERØR og FOLKETS RØST, hvilket i længden var for lamt, selv for mig, især fordi jeg hverken er religiøs eller specielt folkelig.
Gift og har børn.
Professionel klynkekunstner.
Under dække af et alias mener jeg at kunne skrive, hvad det passer mig. Meget af tiden er jeg bange for, jeg er ved at gå ud af mit gode skind.
Blogprisen 2007: Bloggen her løb med en BOBLER! Yaay! Året efter blev der ikke uddelt nogen Blogpris, så hey. Sidste år ved jeg ikke, hvad der skete. Det er sguda ikke meget at bryste sig af. Og nu er der gået et år til. Og et til. Jamen herregud da.
12 kommentarer:
Det synes jeg er meget ærligt. Og ret trist også at du skriver. Men godt, trods alt, at du så har bloggen (og os, dine trofaste fans, der synes du er helt i orden og holder af dig på den der lidt klamme, cyberagtige men dog alligevel også sært kære og velmendende måde).
velmendende...? ahem-æhm, velmenende velsagtens. Vel ment, either way.
Det er årsag til populariteten for de asociale medier;-)
(anonyme brokke blokke med anonyme læsere, der forstår det hele: så er der slet ingen grund til at få sig et liv - jeg har forresten lige været en tur i skoven og plukket kantareller & jeg har i den forbindelse doneret blod til en rigeligt stor generation myg, så det kommer der da lidt liv ud af)
tjah. Kender nu en del bloggere, der også lever livet ved siden af i flues og sus (og med myg), man kan godt skrive (bl.a. blog) og leve også, ikke nødvendigvis samtidig men så dog i en eller anden intervalvarieret model. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet (eller fordrer/eller omvendt), men det er da givet, at findes mennesker, der ikke er så gode til den konkretvirkelige sociale kontakt og finder kompensation/trøst/hvad ved jeg igennem de her asociale medier. Hellere det end slet intet outlet, hvis du spørger mig - men selvfølgelig, afholder bloggeriet dem ligefrem fra i det mindste at forsøge at få real life-relationerne til at fungere, ja så er der vel et problem (eller en udfordring, som min far ville have sagt - der findes ikke problemer, kun udfordringer!)
Og jeg synes stadigvæk, det er meget ærligt (og modigt) af MJ at skrive sådan. Her. Hvor også det er ens fornemmelse at et par real-life venner af hans læser med (og så mig der jo har fundet hans den der website for længe siden og derfor også i teorien i virkeligheden godt ved sådan noget som fx hvad han hedder).
Hvor kan man plukke kantareller?
Ja, hvor? (troede i øvrigt, at kantareller var noget man samlede, det andet lyder mere som blomster).
Jammophone!!! :D
Det er normalt ikke noget man spørger om, men nu da det er dig: Jeg plukkede kantareller ved Nørre Vosborg Hede (man samler stumper & plukker høns herovre i det mørke)
Undskyld til alle, som jeg kom til at genere med "at få sig et liv" smartenheimer bemærkningen-det var ikke så meget møntet på blokkere & da slet ikke på min helt Jammer -det var mere os/mig, der er med på en kikker ind i et levende hjerte eller er det et paralelt-virkeligt eksperiment?Hvem er det egentlig vi selv ringer til på Jammo-phonen & gider vi lytte, hvis ikke det var for det høje kunstneriske niveau, humoren & de dejlige illustrationer & det at vi ikke er forpligtede til noget som helst? Hører du på din jammernabo, jammerbror,jammerbondemand,?
Fri mig fra fulde fiskeskippere uden omsættelige kvoter, fallerede friværdisspekulanter, bitre-jeg-gav-dig-de bedste-år-af mit-liv-eksere, bagsædebelister, der skulle have været til højre i Hartzen, hjørnemalere med klar lak og andre åndelige underskudsforretninger in real life.
Hold da op, du er hidsig hva'?
Jeg skal ikke kunne tale for de andre, men ja, jeg lytter s'gu både til naboen og gudhvemsomhelst ellers der har noget på hjerte, og ja IN REAL LIFE.
Gad vi kigge med, hvis det ikke var for det høje kunstneriske niveau? Hm, den er straks sværere, jeg begyndte oprindeligt at læse med p.g.a. humoren, senere p.g.a. de kodylt fede illustrationer også, først senere endnu har jeg tænkt, at MJ måske har et hjerte, der gør rigtigt ondt nogen gange. Indlæg længere tilbage i tiden her på bloggen virker mere "konstruerede", som forvanskede, overdrevne udgaver af virkeligheden, mere som om de var en blanding med mere kunst, mindre liv(ssmerte) - på det sidste har det virket mere omvendt.
Og så er det bare mig, i øvrigt, som den læser jeg er, og hvad ved jeg i det hele taget om Jammermand overhovedet? Jeg har ikke noget kød og blod at forholde mig til (right on, brother, on that one!), i virkeligheden hedder han måske slet ikke Jammer, men Mette Slimmpick og er en lille, overvægtig en-eller-andens-eksmand-nu-kvinde (i mangel af ornli'e nosser) med en meget stor drøm om at blive optaget i en eller anden blog-kanon?
Umiddelbart har jeg bare altid godt kunne lide ham, Jammermanden, umiddelbart - hvem eller hvad han så end er - og det tror jeg altså ikke lige står sådan til at ændre.
P.S. virkelig interessant at høre hvad I får tiden til at gå med ovre i det mørke, forresten - i København er høns sjawt nok noget man(d) flår.
Man kværker kyllingen.
og kvæler slangen (selvsagt).
Send en kommentar