Et par måneder før min døde, sagde hun til min lillebror, om noget med at hun var en god mor:
– Jamen, jeg var der jo bare!
Det er alt, hvad man behøver: at være der. Resten er rent svir.

Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det
2 kommentarer:
Ja. Det er jo sådan det er. Man er der bare (hvad andet kan man? - ok, man er der og man forsøger at være der på en ordentlig måde måske?).
Jeg er selv en nar, en røv-idiot, en selvisk, oppustet parodi på en forælderlignende himsterdut. Og jeg går altid rundt og håber på, at jeg ikke har fucket mit barn så meget, at han eller hun ikke kan føle sig dybt elsket (af mig og andre), som han eller hun virkelig er (og med god grund).
P.S. din mor lyder som én man godt ville have kunnet lidet. Det er meget trist, synes jeg, at du ikke har hende mere :(
Send en kommentar