fredag den 30. juli 2010

Oven i min psykologi


Jeg sagde til min rødhårede fætter*) ved gravøllet: – Jeg kan godt klare det rent psykologisk. Det er alt det andet oveni. Vi er lige flyttet, og jeg har haft den travleste periode med mit arbejde nogensinde.

*) Forresten er hans fars kræft vendt tilbage.



Nu er der så kommet noget andet oveni.



Noget, jeg står magtesløs overfor, som jeg intet kan gøre ved, som er uden for min kontrol, lige meget hvad jeg siger eller gør. Og det minder mig om døden. Og det hele bliver blandet sammen i mit hoved.

Jeg bruger flere timer hver morgen på at prøve at få rede på mine forvirrede følelser.


Øjebliksbillede

Her har jeg siddet og røget to smøger ad gangen de sidste dage. Hvilket hæsligt syn.

Så får jeg lavet et par timers arbejde. Når jeg skal hjem, begynder kværnen igen.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nu synes jeg snart, at det skulle tage at gå dig rigtigt godt - jeg KAN IKKE HOLDE UD at nogen skal have så meget lort i deres liv (for helvede!!!!!!!!) - hvad skal man stille op? er der noget at stille op? hvad kan du gøre? hvad kan NOGEN gøre??

Jeg synes, det er ekstremt frustrerende - og dårlig timing også, i forhold til at jeg nu skal på ferie og ikke kommer til at være på nædded så meget og derfor ikke kan holde øje med så særligt godt, om du har det mere tåleligt hen ad vejen, men hey, det er selvfølgelig ret egoistisk af mig, det ved jeg godt, at tænke sådan, for så handler det jo pludselig om, hvordan JEG har det, og det er jeg egentlig lidt ligeglad med.

Jeg synes, dit liv er for sort, MJ, jeg synes, det er meget på tide, at du får nogle seriøse krammere af nogen - og jeg er flintrende ligeglad med, om du så er et paralleleksperiment eller hvad (nogen skrev), om ikke andet går jeg jo så bare rundt og bliver ked af det, og så er nogen (virkeligt) kede af det, og det er rarere når folk er lidt mere glade (end triste).

Nu skal jeg vaske tøj og pakke og gøre ordentligt efter mig, så maddikerne fra skraldespanden ikke har overtaget verdensherredømmet i min lejlighed, når jeg kommer tilbage fra ferie - men jeg sender dig tusind-milliarder gode krammetanker, mens jeg er væk (en god mængde pr. dag, sådan passende), det skal du bare vide i det mindste (mere kan jeg ikke gøre), og så kan jeg nok også selv tro på, at det hjælper lidt, og at du ikke går rundt og har det for skidt.

MØØØØØØØØØØS!!!!!!! til dig, sødeste, dejlige Mandejammer, pas nu godt på dig selv!

Anonym sagde ...

P.S. en ting, jeg har lagt mærke til, er, at du er ret dårlig til at tage imod møssere og kram. Det er lidt som om du ignorerer dem, og et godt råd til dig kunne derfor være at åbne lidt mere op, da det jo kun er godt ment, og her tænker jeg især på, hvordan du ind imellem beskriver hvor dårlig din hustru er til den slags kontakt, altså bare i virkeligheden, og måske er det fordi du også ignorerer hende lidt?, men uden at du måske mærker det sådan ordentligt selv (just a thought, leave it hangning however at your discretion)...

..så, sidste gang før ferien, og mere så du har lidt at tage af så længe*:

KRAM! Møs! Knus!! Kramme-namme! MØØØSSE-MØS! Klem! Kramzzes & knuzzes! Møs-møs-møs-MØS! KNUUUUS & kindkys! Kram-krammenam! Musse-møs, klem-klem, kis'ms & knuzzere - rigtig meget kram og MØØØØØØØØØØØØS til dig, Mandejammer! <3 <3 (og hjerter)

*og kun lidt for at provokere

Anonym sagde ...

hangNing? hm. hæ, så var det, at jeg i et parallelt univers var komplet ligeglad og ikke engang gad gøre opmærksom på, at jeg godt selv havde set, at jeg havde tastet forkert.

- MØØØØØØØØØØS!!!