Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det
torsdag den 8. juli 2010
Thi kendes for ufedt
Lad os antage, at du har haft ret i alt, hvad du nogensinde har sagt eller gjort. Hvad forskel gør det for mig?
6 kommentarer:
Anonym
sagde ...
Tjah... umiddelbart skulle man jo tro, at det ville give dig en idé om, at din kone må elske dig ret højt - antaget her, at "alt" er i den mere negative kategori... hvorfor skulle hun ellers hver eneste dag vælge at blive hos dig?
Det er i det hele taget noget mærkeligt noget, det der med at have ret, især når det kommer til beskrivelsen af andre mennesker - hvem kender dig? hvem kender mig? kender vi os selv til fulde monstro? (jeg tror det ikke). Jeg synes, man skal passe på med at udtale sig om, hvem og hvad man tror nogen er - have lidt mere indadvendt blik i den retning, fokusere lidt mere på, hvem man selv godt kunne tænke sig at blive...
hov, og nu fik jeg vist læst lidt for hurtigt... hvis det, du sigter imod handler om dette ene "at have ret" - i alle former for udvekslinger (af forskellige meninger) - ja så... kan man vist kun have ondt af mennesker, der har ret hele tiden. Det må være temmelig kedeligt i længden. Ikke at blive overrasket, mener jeg. Og du har ret, det gør vist ikke den store forskel (for den anden/de andre) - udfaldet, tænker jeg, må stadigvæk være dyb frustration (over ikke at kunne få lov at være der).
MANDEJAMMER er tidligere kendt som GUDS TALERØR og FOLKETS RØST, hvilket i længden var for lamt, selv for mig, især fordi jeg hverken er religiøs eller specielt folkelig.
Gift og har børn.
Professionel klynkekunstner.
Under dække af et alias mener jeg at kunne skrive, hvad det passer mig. Meget af tiden er jeg bange for, jeg er ved at gå ud af mit gode skind.
Blogprisen 2007: Bloggen her løb med en BOBLER! Yaay! Året efter blev der ikke uddelt nogen Blogpris, så hey. Sidste år ved jeg ikke, hvad der skete. Det er sguda ikke meget at bryste sig af. Og nu er der gået et år til. Og et til. Jamen herregud da.
6 kommentarer:
Tjah... umiddelbart skulle man jo tro, at det ville give dig en idé om, at din kone må elske dig ret højt - antaget her, at "alt" er i den mere negative kategori... hvorfor skulle hun ellers hver eneste dag vælge at blive hos dig?
Det er i det hele taget noget mærkeligt noget, det der med at have ret, især når det kommer til beskrivelsen af andre mennesker - hvem kender dig? hvem kender mig? kender vi os selv til fulde monstro? (jeg tror det ikke). Jeg synes, man skal passe på med at udtale sig om, hvem og hvad man tror nogen er - have lidt mere indadvendt blik i den retning, fokusere lidt mere på, hvem man selv godt kunne tænke sig at blive...
Kramselams til dig, MJ :)
hov, og nu fik jeg vist læst lidt for hurtigt... hvis det, du sigter imod handler om dette ene "at have ret" - i alle former for udvekslinger (af forskellige meninger) - ja så... kan man vist kun have ondt af mennesker, der har ret hele tiden. Det må være temmelig kedeligt i længden. Ikke at blive overrasket, mener jeg. Og du har ret, det gør vist ikke den store forskel (for den anden/de andre) - udfaldet, tænker jeg, må stadigvæk være dyb frustration (over ikke at kunne få lov at være der).
Det har du ret i.
Jeg fatter ikke en brik...
Ellers noget nyt?
Nej, det kan du have ret i.
Send en kommentar