mandag den 19. juli 2010

L-ordet


Min kone sagde: – Det var i '95, at jeg første gang hørte dig sige, at du følte dig som en fiasko.



5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hm, jeg har aldrig rigtig forstået (ha, der var den igen, den der med absolut at skulle forstå), hvorfra du henter denne fiaskofølelse (med mindre det er en "gave" du har fået af nogen i din nærmeste familiemæssige omgangskreds)???

Du maler pissefedt, du tegner (selvfølgelig også) pissefedt, du skriver sindssygt hamrende godt, du er helt åbenlyst højt begavet, du er sådan en, der krammer børn og elsker koner, der måske godt kan være vanskelige at elske, du er så øm omkring din mor (eller... var :( ... ), du er nok en af de mest humoristiske (blog)skribenter out there, like ever (så længe som jeg har fulgt med i hvert fald, og det er da trods alt nogle år efterhånden), du er råt for usødet ærlig, sikkert også charmerende (det tænker man i hvert fald, qua ovennævnte - humor, intelligensniveau og ømhed og det der rå ærlige) - hvor meget mere skal du ha' for at føle dig som en succés? - hallo!? - der er altså temmelig mange derude, der har meget, meget mindre at byde på end du - du!!

Anonym sagde ...

og hvad skal så de tænke, når du føler det sådan omkring dig selv, og de har langt mindre???

Mandejammer sagde ...

Det kan jeg virkelig ikke tage mig af. Jeg har nok at se til i forvejen.

Mandejammer sagde ...

Det er ikke godt nok.

Anonym sagde ...

Nej, det tænkte jeg jo nok du ville sige (eller noget tilsvarende). My point exactly.