lørdag den 17. juli 2010
I forhindringsløbet er vandgraven fyldt med hajer
Jeg satte to dage af til at bede om lønforhøjelse.
Det var nemt på den måde, at der var andre ting, jeg havde meget mindre lyst til at lave*), så det var som en overspringshandling.
– Gi' mig lønforhøjelse, sagde jeg. – Jeg har brug for pengene.
*) som at få en hospiceplads til min mor f.eks.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Så hvordan gik det så?
Sådan! Ikke så megen snik-snak. Håber, du fik en ordentlig pose penge.
åha, med ondt skal ondt bekæmpes!
Præcis.
Send en kommentar