Jeg vil godt have, at min kone skal tro, at jeg er en pokkers ka'l. Da jeg første gang mødte hende, var jeg på vej ud, der skete noget for mig. Det er der ikke gjort siden.
Og her er, hvad jeg føler: Jeg føler, at jeg har svigtet hende ved at svigte mig selv.
Vores intense, involverede følelses- og forholdsdiskussioner ender altid med, at jeg skal forklare for min kone alle de ting, der er galt med mig selv.
Jeg har det ligesom Søren Brun, når Trine viser ham lysbilleder af alle de fejl, han har gjort i sit liv.
Fig. 1
Fig. 2
PS Jeg har affotograferet flere striber fra sekvensen, hvis der er nogen, der er helt vilde for at se dem.
12 kommentarer:
En klassiker!
Vi kvinder vil så gerne forstå alting, jeg ved ikke hvor det kommer fra? Men måske venter lykken alligevel forude, jeg selv er i hvert fald blevet noget bedre (om ikke overhovedet god nok endnu) med tiden til at acceptere, at jeg ikke behøver forstå alting altid, og måske din kone også er på vej til det.
Altså. Din kone er jo lige så fuld af fejl, som du - og sikkert fuld af lige så mange skønne kvaliteter også. Hun lyder bare som en, der absolut med fandens vold og magt SKAL have viklet sin hjerne omkring hver eneste lille ting, du gør, som hun af en eller anden grund har følt sig såret over eller ramt af, måske? (jeg taler ud fra mig selv, just a reminder, kender jo ikke din viv).
For mit eget vedkommende har det ofte handlet om skyldfølelse (nu jeg mærker efter). Altså, manden siger eller gør noget, der sårer mig, jeg forstår ikke, hvorfor - jeg har måske en fornemmelse af, at jeg selv har en vis negativ andel i situationen, jeg kan ikke finde ud af at sige undskyld (måske har jeg (for) stor skyldfølelse med hjemmefra) og bare bagefter rende ud og sparke til en bold i græsset, til følelsen er gået væk, mit sprog gør dét arbejde, men gid det dog foregik i stilhed, de der mænd de bliver s'guda (forståeligt nok) vanvittige af det.
Det, og så muligvis også et reelt ønske - hvor latterligt og utopisk det end måtte være - om at få bekræftet, på en meget indirekte måde, at der er kærlighed også, trods alt, stadigvæk/alligevel, bag de f.eks. sårende og muligvis berettigede ord, som manden måske har ytret.
Hm, tror der er flere ting i det - for mig, altså - din kone kender jeg jo som sagt ikke.
Men håb er der altid. S'gu (så længe der er tid).
Tak.
du skal skam ikke takke mig, MJ. Jeg er også bare en skide kælling. Men jeg håber inderligt, at I finder ud af det, I to. Det synes jeg, du (og hun, og børnene også) har fortjent.
Jeg er bare imponeret over, at der er nogen, det gider skrive sådan en lang kommentar.
ok så. Men det er ikke engang noget særligt heller, jeg er meget hurtig på tasterne.
(ikke at jeg dermed ikke oprigtigt og inderligt så mener det, jeg skriver, altså, but, you know - bare ikke noget at være imponeret over)
Det må jeg vel selv bestemme.
øhm, tjah det må du vel :)
(så scorede jeg da også lige nogle billige points dér!)
Jeg gider aldrig skrive mere en én stn. ad gangen.
Måske. Men der er ingen, der siger, hvor lang sætningen må være.
Nej.
Godt.
Man græmmes.
Send en kommentar