Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det
torsdag den 8. juli 2010
Ridser i voksen
Hvad gør man, når man ikke har nogen at snakke med? Hvad gør man af de ting, man ikke får sagt? Hvordan stopper man pladen fra at snurre?
Se lige alle de gode billeder, de har på ffffound.com (herover og forneden):
Hvis man ikke gider læse avisen, kan man kigge billeder dér.
3 kommentarer:
Anonym
sagde ...
De ting, man ikke får sagt, skulle man tage at sige. En dag er jo alting for sent at sige, og det er s'gu da for ærgerligt, ærligt talt - for ting man siger gør altså en forskel, også selv om man ikke måske lige kan mærke det (mens man siger det, eller umiddelbart derefter heller).
Plader, der snurrer, ved jeg ikke hvad man gør ved - havde helt glemt at de fandtes, før jeg så billedet, her. Men, lavede man ikke de der hvadhedderdetnu plademaskiner med stopknap dengang det var?
Det er jo en metaforisk, mental snurren, og det er meget værre. Hvor er stopknappen dér, min herre? (Eller frue. Med Anonym ved man aldrig, hvad titel man skal bruge.)
MANDEJAMMER er tidligere kendt som GUDS TALERØR og FOLKETS RØST, hvilket i længden var for lamt, selv for mig, især fordi jeg hverken er religiøs eller specielt folkelig.
Gift og har børn.
Professionel klynkekunstner.
Under dække af et alias mener jeg at kunne skrive, hvad det passer mig. Meget af tiden er jeg bange for, jeg er ved at gå ud af mit gode skind.
Blogprisen 2007: Bloggen her løb med en BOBLER! Yaay! Året efter blev der ikke uddelt nogen Blogpris, så hey. Sidste år ved jeg ikke, hvad der skete. Det er sguda ikke meget at bryste sig af. Og nu er der gået et år til. Og et til. Jamen herregud da.
3 kommentarer:
De ting, man ikke får sagt, skulle man tage at sige. En dag er jo alting for sent at sige, og det er s'gu da for ærgerligt, ærligt talt - for ting man siger gør altså en forskel, også selv om man ikke måske lige kan mærke det (mens man siger det, eller umiddelbart derefter heller).
Plader, der snurrer, ved jeg ikke hvad man gør ved - havde helt glemt at de fandtes, før jeg så billedet, her. Men, lavede man ikke de der hvadhedderdetnu plademaskiner med stopknap dengang det var?
Det er jo en metaforisk, mental snurren, og det er meget værre.
Hvor er stopknappen dér, min herre?
(Eller frue. Med Anonym ved man aldrig, hvad titel man skal bruge.)
Jeg tror den sidder lige inde bag pandehuden et sted (prøv evt. at trykke hårdt, men alligevel ikke så hårdt at der går hul).
Hilsner fra med ønsket om god (mental) weekend,
Frue.
Send en kommentar