lørdag den 20. februar 2010

Videnskab i hverdagen


Her er, hvad der sker, når man lader en tegneserie stå ude på badeværelset:


Det er ligesom det hygrometer, man kan lave af en grankogle:


Eller af en papirstrimmel, der er behandlet på den ene side:


For indviklet til at jeg ville have lavet det.

Forklaring: Bibliotekstegneserien udvider sig ved stigende luftfugtighed og slår sig, fordi omslaget er lamineret udvendigt (men ikke indvendigt). (Af samme grund bør man grundére begge sider af en masonitplade, før man giver sig til at kunstmale på den.)


Litterært nedslag:
Linie fra Davis Sedaris' Naked (god bog), jeg læste i dag: "...especially in North Carolina, where by mid-March the humidity is fierce enough to curl paper" (s. 67, min fremhævning).

* * *

UDVIDET NOTEAPPARAT & BONUSMATERIALE!
Jeg havde en en bog med de her eksperimenter (og de samme illustrationer), som jeg læste fetichistisk i min barndom. Og nu, takket være nettet, og også folkebiblioteket (for at finde ud af, at det hedder et hygro- og ikke et barometer), har jeg fundet den igen: 204 Simple Science Experiments ca. hed originalen (ved ikke, hvad den hedder på dansk).

Det er de samme eksperimenter, der stadigvæk optræder i alle den slags bøger, men jeg kan bedst lide de gamle, formelle illustrationer. Nu om dage er tilsvarende instruktionstegninger mere hysteriske:

Tsk, tsk.

Her er et par stykker til fra bogen:

Appelsinskalsundervandsbåd.

Den eksploderende sten. Har jeg altid haft lyst til at prøve.

Bue i vandet.

Er de ikke bare fede? De får det til at se ud som om, det virker.

Ligesom Al Jaffees opfindelser fra MAD:





År forud for sin tid (1979).

Eller Serafin-bøgerne:




Tegninger af Philippe Fix. Peddersen og Findus (ikke gengivet her, fordi de ikke hører hjemme i mine erindringer) har noget af det samme.

Franquin gjorde også et stort nummer ud af, at Vakse Viggos opfindelser skulle se ud som om, de rigtig kunne virke:



Han havde en forkærlighed for køretøjer.




Franqueringsmaskine (tihi!)


Verdens bedste tegneserie. Hvem gør så meget ud af sine tegninger nu om dage? Hvem har tid? Hvem har råd?

En anden tegner, der også var god til det, var Richard Scarry:





Alle hans køretøjer og maskiner ser rigtige og mekanisk funktionelle ud.

Det er på mange måder det omvendte af den modernistiske UPA-stil (behandlet i et tidligere indlæg).

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Best Word Book Ever - bedste ordbog ever!

How Things Work af David Macaulay har nu også nogle ganske gode illustrationer af, hvordan ting virker.

Suzy Q sagde ...

Sedaris har udgivet mere end "me talk pretty one day?"
Must own.

Mandejammer sagde ...

Det vil jeg bestemt opfordre dig til. Sedaris er mit nye idol. Jeg kan bedst lide hans længere historier, der har en morale – Meget snedigt fortællegreb, så kan man fyre hvad som helst af mellem den og den gribende åbning.

Best Word Book Ever af Richard Scarry. David Macaulays tegninger er for indviklede til mig. Eller også er jeg for gammel. Og her vil jeg læne mig tilbage i min gyngestol, slubre min varme sveskesaft og sige: Næh, Leonardo er dog alle dage den bedste og mest indsigtsfulde af alle instruktions-tegnere.

Suzy Q sagde ...

Hm.

Mandejammer sagde ...

Indrøm bare jeg har ret.

Linguish sagde ...

Ah, Serafin, ja - MJ, du har hevet en perle frem fra mit barndomserindringsskuffedarium. Tak.