tirsdag den 9. februar 2010
Min kære gamle hvidhårede mor
Jeg talte med min mor (der har kræft på femte år, og det har spredt sig allevegne til og trykker på aorta bl.a., og nu er den også gal med benene), og hun sagde: – Der er sguda ingen ende på det.
– Well ..., sagde jeg.
Jeg skal med hende til samtale i morgen, hvor vi får at vide, at der ingenting er at gøre. Med al sandsynlighed. Og i sidste ende hvad er der andet end sandsynligheder, eh?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Det er sgu hårdt
kramz til Jammermand (og hans mor)
Optimistisk pessimisme eller pessimistisk optimisme..? Det er i hvert fald en måde at se det gode i det dårlige på.
Send en kommentar