Her er en klassisk situation: min datter slog mig i hovedet med sin vante. AV FOR HELVEDE, sagde jeg, MIN LÆBE BLØDER, og min kone sagde: – Shh! Hold op! Se nu, du har fået hende til at græde.

Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det
2 kommentarer:
Hm, nu har jeg ikke selv haft så meget far og derfor bliver jeg lige umiddelbart først og fremmest lidt misundelig her. Og så tænker jeg, at din kone sikkert også har fået jeres datter til at græde, bare på andre måder og tidspunkter - uden at ville det - og så tænker jeg at hun nok godt ved (altså jeres datter), at I elsker hende, når I også krammer hende så meget og synger for hende om aftenen og sånoget.
Men man ved det jo selvfølgelig ikke.
Ok jo, uden for snapshottets rammer er vi dødelskelige.
Send en kommentar