Det bliver enden på mig

Min kone vil have mig med på det her projekt – jeg prøver at tænke på det som et eventyr – der bliver helt vildt besværligt og helt vildt dyrt. Jeg lå vågen i morges og bekymrede mig over, at jeg snart skal til at pakke alle mine ting. Og alle udgifterne. Så jeg forsøgte at se mig selv gå med ret ryg ind i lyset og gribe problemerne an med køligt overblik, mens alting hvirvlede omkring mig:
– Jeg kan gøre det her.

Jeg har hele tiden håbet på, at det ville gå væk af sig selv, at der ville komme et jordskælv og umuliggøre flytningen, men nu er det snart.*) Jeg tror ikke, jeg kan krybe udenom længere. Hvad har jeg rodet mig ud i? Jeg ønsker blot, at min kone skal føle sig socialt bedre stillet, og det bliver også rart med mere plads, men nu kan jeg aldrig holde fri igen resten af mine dage.

*) Jeg tror aldrig, fremtiden kommer.

LITTERÆRT NEDSLAG: David Sedaris: "Most of our customers were moving into places they couldn't quite afford. Their new, higher rents meant that they'd have to cut back on their spending, to work longer hours, or try to wean themselves off their costly psychiatrists" (fra Me Talk Pretty One Day, "The Great Leap Forward", p. 111).