torsdag den 11. februar 2010
I forbifarten
Julia Roberts' mund er for stor. Jeg er altid bange for, at hendes ansigt skal flække på midten, og den øverste del vippe bagover. Sådan her:
Bare mindre sidelæns.
Det er ikke fordi, dét er specielt interessant*), men der er tidspunkter, hvor jeg ser helt ekstremt intenst, og alting bliver ladet med mening, hvorend trivielt. En video, jeg ikke fik taget, af en jernbanemand, der samlede skodder op med en af de der samleop-pinde på den anden side af reklameskiltene, så man kun kunne se hans ben, sorte fugle i flugt, noget der er skrevet på fortovet, nøgne træer. Tom Kristensens bille før sjette gang.
"I can see the mountains, I can see the skies, with three more minutes to go".
I dag slipstrømmen fra to fly, der krydsede hinanden i en perfekt ret vinkel og lige nedenunder to tog, der passerede hinanden, i samme øjeblik.
*) Noget med Julia Roberts.**) Hun byder mig bare imod. Min mor viste Pretty Woman for børnene. – Det er godt, sagde jeg, – så kan de lære, at man får prinsen, hvis bare man opfører sig som en luder.
– Jamen, [deres kusines navn] kunne så godt li' den!
**) Det er ligesom, når jeg har været i biffen og er blevet tvangsindlagt til forfilm og siger til Donzo N: – Niels Olesen er den værste skuespiller i verden (hvilket han er). Og han siger: – Op i røven med ham. Præcis. Hvorfor spilde sin tid på en idiot som ham? Det er her Don N's særlige talent kommer til sin ret: konstruktiv negativitet. Lad os ikke glemme, at det var ham, der lærte mig at sige nej. Sted: Gl. Torv i senfirserne, en grønlænder kommer over. – Nej, siger Donzo N, og denne går igen uden at åbne munden. Det har jeg siden gjort god brug af ved betlere den ganske verden over.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
69 kommentarer:
'Nej' er magt.
Hvad præcis er det der gør dig bange for luderens (Julia Roberts) mund? Hmmmmm, interessant! Vi har nået store fremskridt i dag!
Så bange er jeg heller ikke. Jeg forestiller mig bare, hvor galt det kunne gå.
Man kan aldrig sige noget for ham der Dr. Frøjt. Var det bedre så slet ikke at sige noget? Var min tavshed så "talende"?
(Eller hende der Dr. Frøjt.) Jeg finder denne Dr. Frøjt paralyserende.
Ikke desto mindre gør vi rigtig store fremskridt hér! Jeg anbefaler, at du fortsætter terapien et godt stykke tid endnu - vi har meget vi skal nå!
Jeg skal have discount, ellers gider jeg ikke.
Naturligvis! Det manglede da bare. Alt for min yndlingsklient.
(Den gode doktor giver mængderabat.)
'Ja' er større magt.
Hm.
Eller, hvis man opfører sig som en luder, så får man også en prins, der går ind for prostitution.
P.S. hendes mund er nødt til at være så stor, med alle de tænder.
Hvad værre er: Hvad sker der for hendes overlæbe! Den er et stakkels sygt vedhæng til et ellers smukt ansigt med en fin fin figur.
Konklusion 1: Der er magt i at svare (enten ja eller nej)
Konklusion 2: Julia Roberts har en stor mund med mange tænder i og en ærgerlig overlæbe.
Konklusion 3: Noget med prostitution og prinser i skøn forening.
Jeg synes ikke det er så problematisk at opføre sig som en luder. I hvert fald ikke mere problematisk end at gå til en. Men man husker som regel kun det ene fly i denne sammenhæng og ikke det andet, der krydser. Egentlig er det ikke fordi, jeg er ude i en af de sædvanlige mand-kvinde-debatter, er bare træt af, at jeg skal have på hatten over at være kvinde og godt kunne lide at knalde. Efter jeg er blevet gift, har det kun været med én, men før det var det da fantastisk at kunne gå ud og vælge sig en mand, når jeg havde lyst. Nej, jeg kunne da ikke score hvem som helst, men som kvinde er det bare nemmere at gafle sig en mand med hjem end det er for de fleste mænd at score en kvinde. ... men så kommer I altid med den der med luderen. Æv.
Jeg kan godt lide den måde, du lige tager og samler trådene på, det er meget mandigt. Men også meget feminint - på én gang.
P.S. jeg synes altså ikke det gør noget at blive kaldt luder. Så længe det er sødt ment.
Jeg skal ikke ud i nogen luderdiskussion, det er helt sikkert. Og du, anonym, du har i hvert lov til at kneppe hvem og så voldsomt, du vil. Det skal du ikke bekymre dig om. Hvad jeg nok mente her var, at jeg helst ser mine døtre være frie, uafhængige kvinder, der ikke er afhængige af mænd eller imponerede over deres penge.
Hvorfor føler jeg, at jeg skal forsvare mig her? Dr. Frøjt, notér det til næste session.
Hmmm. Hvorfor tror du selv, du føler, at du skal forsvare dig?
Op i røven med Julia!
@Dr. Frøjt: Det ved jeg ikke. (Okay, lidt.)
@Donzo: Der er ikke plads, jeg gemmer allerede Osama bin Laden deroppe.
Men der er nu også stor magt i ikke at svare.
P.S. det ser man f.eks. bl.a. ved mobning og kærestebreve og mørkegemmeleg
Det er ikke nogen ordentlig magt. Afvist ihht. præmissen. Beklager. Jeg hører, hvad du siger, men det er en passiv (evt. -aggressiv) magt, som Dr. Frøjt ville sige (borset fra at han [eller hun] ville omformulere det til et spørgsmål]). Spørgsmålet er så: er det bedre for dig at svare nu eller lade være? Eh? Eh?
PS Mener du, at hvis nogen mobber en, skal man ikke svare? Eller: man skal mobbe nogen ved ikke at svare, når de spørger om noget?
Jeg mener, at der ligger en vis arrogance i at afvise præmisser, man ikke forstår - hvad mener du?
Det præmis forstår jeg ikke.
Jeg siger stadig NEJ!
Har du lyst til at uddybe, eller kan du heller ikke lide præmisserne?
Nej og nej.
Et magtfuldt om end noget forudsigeligt svar. Så lad os se dig finde på nogen præmisser.
Jeg synes, det er for nemt bare at råbe Nej og Nej. Det er ikke ordentlig magt, det er bare trods.
Helt sikkert. Det er derfor Donzo er så anstrengende i længden. Han er om ikke andet konsekvent i sin konstante frasigelse af livet på godt og ondt.
Der er ikke noget i vejen med konsekvens. Med mindre man konsekvent er helt forkert på den.
Faktisk er der mange af mine patienter, som har rigtig svært ved at sige nej. Det er faktisk ikke så lige til at kunne - og da slet ikke for nemt. Trods behøver ikke at have noget med sagen at gøre.
Nej.
Vi kører lidt i ring her, så lad mig sammenfatte: Der er klare fordele ved at sige nej. Ikke at kunne sige nej er noget lort, men det er kedeligt at høre på nogen, der kun kan sige nej, og de går glip af ting, hvis man f.eks. spørger: Vil du have et stykke chokolade? Konsekvens kan være nok så godt, for så ved man da, hvor man har folk og kan pejle derefter.
Sludder og røvl. Nej er for nemt (måske ikke at sige, men at mene) - ja er langt sværere, idet det pr. definition er et åbent svar og dermed rummer langt flere uforudsigelige konsekvenser - for andre såvel som for én selv.
(men ellers godt sammenfattet)
Ja.
Jeg kan i øvrigt med forlov påpege, at jeg har skrevet et indlæg om præcis dette emne. Søg under improvisation. Hvis man siger nej, går improvisationen is tå.
Og man får kolde fødder.
Jeg kan mærke en underliggende enighed om et eller andet her, så nu vil jeg spise min frokostmakrelmad med større fornøjelse (jeg siger 'JA' til makrellen!).
Tak for udbytterig dialog, måtte weekenden bekomme jer vel eller (n)ej, hvis I ikke gider.
Noget må der i hvert fald ske. Jeg sidder bare her og arbejder.
Og aser og slider, mens mit livs kølvand bruser af i et blegt morildsskær af fortrydelse.
Istå er et ord.
Ganske rigtigt. Men ikke et ord jeg har skrevet.
Vi citerer: "Hvis man siger nej, går improvisationen is tå."
Dér. Hvad det så end skal betyde. Selv har jeg dejlig varme tæer.
Jamen, det var da bare en slåfejl, Per Nitte, som jeg behændigt forsøgte at dreje med et efterfølgende ordspil. Ser du?
Koldt hjerte, varme tæer, siger man vist i øvrigt.
Hedder det i øvrigt ikke dejligt varme tæer?
Jo.
- livets rytme døbt i sommerdræ
det er gumlekost for øg og fæ...
Muligvis nok. Men nu er det, at her går hen og bliver ret så mærkeligt igen.
Det kan kolde hjerner ej forstå
Vi er lærkesangen på et strå...
Igen, nok muligt. Men nu skal jeg se film og har ikke tid til flere gamle sange (det er ikke for at være uhøflig, men det er altså temmelig mærkeligt).
Anm. c/o, Per Nitte o.a.: Det er ikke nødvendigt at korrekturlæse kommentarerne.
Det er ikke nødvendigt, nej. Undskyld.
Men det er alligevel med til at sætte en vis standard.
P.S. jeg synes det er lidt strengt, at du nævner mit navn først, når det er en anden, der begyndte
Undskyldninger er streng taget heller ikke nødvendige, men skidt. Din er modtaget. Og ja, jeg forstår din ærgrelse: det var denne Per Nitte, der begyndte. Sådan kan det populært sagt gå.
Jeg undskylder intet! Og nu må I have mig undskyldt - jeg skal hen til min luder.
Pssst! - Jammermand?
Jeg tænker, at ham din ven Per 19 med fordel kunne have stor glæde af en form for anger management class, f.eks. med ham-hende Dr. Frøjt, din anden ven-inde? (han virker meget vred)
(altså ikke den gode Frøjt, men ham den anden)
Med mindre Per Nitte og Frøjt er én og samme person. Pointen er hørt og vedtaget. Han dirrer af inde- og udestængt vrede, det må man lade ham.
Er der mere end én Dr. Frøjt?
Tja, den tanke har også strejfet mig. But either way - uanset hvor mange, der er af hver, hvis der altså er flere end én - så ku' det være en idé. Måske.
P.S. og selvsagt også, hvis der er lige akkurat én.
Måske i endnu højere grad endda da.
Jeg synes vi er nået RIGTIG langt her de sidste par dage! Jeg er meget tilfreds!
Jeg er forvirret. Men jeg tror også, du har ret, især fordi du er doktoren.
Øj altså, nogen kasser hun har - hende min luder! Jeg er helt færdig! Udtømt. Og meget mildt stemt oveni indkøbet.
Saftige kram til Jammerfar og Analnym!
Hahaha... okay så.
Why see the doctor for that which can be healed with a whore?
Jeg går klart ind for selvbestaltet terapi og gode indkøbsstrategier.
Tusind til lykke med det nye humør, Per Nytte - og saftige kramz tilbage (til begge)... haha.
- for that which can be healed by a whore. Of course.
Send en kommentar