søndag den 14. februar 2010
Dødt kød
Jeg sad ved tastaturet i fredags og kunne ikke løfte mine arme for at arbejde. Jeg tror, jeg har fået en hjerneblødning.
Etiketter:
fysiognomiske finurligheder,
hjerneblødning,
mit spildte liv,
møllen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
30 kommentarer:
Jeg gider altså ikke kommentere, når der ikke er nogen illustration.
Okay, hæng lige på ...
Meget fint, tusind tak for det.
Nu har jeg godt nok glemt, hvad det var jeg ville sige - men illustrationen ligner meget godt en russisk dukke, hvis det var dét du sigtede efter?
P.S. man kan få specialtrænede hunde til den slags, men jeg ved altså ikke om de kan skrive (endnu).
Intet specielt sigte. Hvad er det, de specialtrænede hunde skal?
Hjælpe med at hente mere toiletpapir f.eks. Eller gå ned og hente en shawarma med en lille pengepose om halsen, fordi man ikke selv kan løfte sine arme længere (for hjerneblødningen)
Man skal bare huske at købe sin shawarma et helt vildt dårligt sted, hvis den er for lækker så æder hunden den bare
Din tegning synes at indikere nogle dulgte traumer fra din tidligste væren - måske endda præfødsel! (Men den kunne på den anden side også tyde på en akut hjerneblødning.)
Så kan du nok se, hvor vigtigt det var at få illustrationen med, ikke?
Hvad skulle du dog gøre uden doktor Frøjt, godt du har ham-hende!
Ja, jeg er også meget glad for min tvekønnede doktors råd. Jeg har aldrig hørt om, at folk uden arme har hunde til at hjælpe sig. Tag blot dit eksempel: man kan vel lige så godt selv tage en pung om halsen og gå ned efter sin falafel? Er det ikke folk uden BEN, du tænker på? (Illustrationen er mit kommende bidrag til julemærkearket for Danske Næse- og Øremalere.)
Haha!
Men jeg har nu heller aldrig hørt om nogen, der mistede armene efter en hjerneblødning, men det kan jo selvfølgelig godt være noget specielt for dig.
Og angående falafel, så kan jeg ikke lige se hvordan man skulle få posen om halsen, hvis man ikke netop havde hunden til at hjælpe sig?
P.S. jeg synes det med frimærkerne vidner om stor kreativitet
Jeg har ikke mistet armene, blot armenes brug. I fredags. Faktisk kan jeg i dette øjeblik mærke en ny snigende paralyse på vej. Jeg logger hurtigt ud og sunder mig. Gisp! Gisp!
PS Hvis vi virkelig skal dér hen er her løsningen: hjemmehjælpen hænger pungen i en løkke på en krog, og når man skal ud af døren, kan man let lade hovedet glide gennem løkken og derved få pungen om halsen. (Løkken skal ikke være af den slags, der kan kvæle en, men af samme art som de unge mennesker bruger til mobiltelefoner.)
Endelig kan man også ringe til falafeleriaet og få maden brugt.
Jeg mener "bragt", for helvede.
Ja ja, så længe du bare mener det godt.
God vilje er der masser af. Jeg vil bare have mine døde dinglende appendager til at virke igen.
Jamen, så er jeg sikker på at det nok skal gå altsammen.
Husk, at der kan ligge mange årsager bag: man kan have onaneret for meget (især måske mest hvis man er ambidekstral), det kan være at man ligger forkert på armene, når man sover - eller muligvis er det noget undertrykt humor, der ligger og klemmer omkring de store armvener.
Det er ikke det. Jeg sidder og taster og pludselig bliver mine arme helt slappe.
Hm, det kender jeg godt når jeg taster. Du sidder muligvis ergonomisk forkert* eller anspændt uden at vide det **.
***
* f.eks. hvis dine underarme ligger helt lige, eller ligefrem opad, henover bordet mod tastaturet.
** og ellers ved jeg det ikke.
*** men en alt for stram brysteholder kan også gøre det
Jeg tror det er det med underarmene. Blodet kan simpelthen ikke løbe opad. Nu prøver jeg at skifte tilbage til min gode gamle stol.
Ok. Og hvis ikke det virker, kan du jo altid prøve at skifte brysteholder bagefter
Jeg og mine naturligt spændstige mandebryster vælger at overhøre den bemærkning.
Fra lysavisen: Stoleskiftet ser foreløbig ud til at virke, men hvordan får jeg nu blodet videre op til hovedet?
Igen: ved at lade være med at onanere så meget!
Igen er det lige omvendt: jeg burde onanere noget mere. Af en eller anden grund føler jeg, at jeg bør gemme på det. (Her måtte Dr. Frøjt godt dukke op, men måske blev han fornærmet over, at jeg kaldte ham en tvekønnet fallokrat.)
Eller måske har han bare for travlt med andre klienter?
Det giver ellers god mening at holde på tingene, nogen gange. Andre gange er der stor sandhed i den gamle signing: "den der gemmer på klatten bli'r noget nemmere slatten".
Meget spindsfindigt. Men jeg har nu hørt den som: Den, der gemmer på klatten, bliver strunk som skylinen på Manhattan.
Ja, så er det jo nok dér den ligger (so til spæk). Idet at du så givetvis har hørt forkert.
Måske. Men det gør jo ikke udsagnet mindre forkert. Eller betyder at det ene udelukker det andet. Lad os være rummelige her i vores begrebsformulering.
Nej, præcis! - ligesom det heller ikke gør det mere rigtigt, det er rigtigt.
P.S. jeg har ikke fået udleveret nogen begrebsformular?, men det er også lige meget, for jeg skal alligeveller snart til at spise.
Jeg er glad for, at vi er nået frem til et fællesrum af kompromisløs enighed og således ikke helt har spildt vores tid.
Send en kommentar