onsdag den 24. februar 2010
Det er en katastrofe
Vi skal til at flytte, og der er ingen vej uden om det nu rent moralsk. Der skal bare en signatur på den stiplede linie, så er kanonen kørt i stilling til at skyde min fremtid i sænk. Så kommer der forandring, hvis jeg må have lov til at sige det på den måde. Vi skal flytte, det er uundgåeligt, vi er nødt til det af alle mulige gode grunde. Men vi har ikke råd. Nu vil jeg aldrig mere synge og danse og le. Altid vil mine tænder være bidt sammen, og jeg vil skule bistert og ængsteligt mod alle, jeg møder på min vej. Jeg ved ikke, hvor pengene skal komme fra. Jeg kan ikke arbejde mere, end jeg gør, og min kones arbejde holder op om tre måneder, og hvad så? Og hvad så? Så smider vi forsigtigheden overbord, for vi skal ikke glemme at leve, åh ja, leve.
- Posted using BlogPress from my Nexus One phone
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Gør I ik' bare som "alle andre": Rente og afbedragsfrie lån i 10 år? Lade som forbrugsfesten varer evig? Ta-da! Syng med på sangen om Titanic!
Nej, det er leje. Så det er endnu værre.
Åh, nej.
Vi flyttede for et halvt år siden. Oplægget var sådan cirka som dit. Jeg tror snart en af os dør.
Nok fordi den anden gør en hurtig bevægelse med en skarp kniv.
Hold kæft mand!
Send en kommentar