Jeg var med min mor ude for at købe sundhedssandaler til mig i går, og pludselig var det som om jeg var syv år gammel igen. Men heldigvis er jeg nu stor nok til at modstå hendes pres og valgte en stribet trøje i stedet for.Jeg ville ønske folk enten gav mig noget jeg kan lide eller noget der ikke kan byttes. At skulle bytte en gave og bruge tid på dét er at føje spot til skade.
Det var en julegave, min mor synes det var tid til at bytte, og jeg kan ikke sige nej til hende, nu hvor hun er så syg. Bagefter måtte jeg ned på skolen for at regulere min datters blodsukker, men hun klyngede sig til mig og jeg kunne ikke komme fri igen. Jeg kan heller ikke sige nej til hende.
Der røg den dag.
Det var med nød og næppe jeg nåede ind til J. Per til en røg og en mokka i mellemaktet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar