Jeg spurgte min lærer Jerry Moriarty: – Hvad skal jeg gøre, jeg er i krise?
Og han svarede uden at blinke: – Lav dårlige tegninger foran fjernsynet.
Så det vil jeg gøre nu (også selvom det ikke er foran fjernsynet. Jeg kan se, om der er noget på nettet, det må være lige så dårligt). Det plejede at virke.
Jeg er træt af at lave uforsvarlig kunst.
Men har jeg noget at sige? Det er spørgsmålet.
Her ville jeg have indsat nogen billeder af dårlige tegninger til lejligheden, men jeg har ikke fået lavet dem endnu. Til gengæld lavede jeg nogen andre tegninger, der kan være lige så dårlige, efter forskriften fra Linda Barrys One Hundred Demons, som jeg har nævnt før. Det går kort fortalt ud på at tegne et hundrede dæmoner og derved måske komme af med dem ved at konfrontere dem, iflg. den gamle Zen-forskrift om at man skal dræbe et hundrede dæmoner i sit liv. Spænd dæmonerne for stridsvognen, som man siger.
Her er den første serie, jeg tegnede (med sumi-tusch og en japansk pensel, der er for slidt. Jeg skal have en ny). Bemærk hvordan dæmonerne springer frem og håner og nedgør mig.
tirsdag den 6. maj 2008
Kunstnerisk krise
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Kunne man få uddybet, hvad du mener der er "uforsvarligt" ved din kunst?
Du har ikke set noget af den endnu. Jeg var desværre nødt til at choppe et helt afsnit af, der ville have uddybet det for dig (og alle) i rigelig grad, men derved også kunne have bragt min hemmelige identitet i fare.
Lad mig sige det sådan, at jeg står på tærskelen til mit nye formsprog.
Dér har du stået rimeligt længe..
Nåmen bonderøven er jo fantastisk! Jeg lever faktisk op til betegnelsen, hvorimod du som urban Artist, der har dæmoner så sofistikerede at de siger "poseur" til dig (oh-lah-lah) slet ikke kan være med i bonderøvskategorien.
Lidt blandet ros og tæsk - lige hvad du trængte til.
Det er altid vanskeligt med disse vanvittigt hudløse indlæg, hvor man blotter sin sjæl og alle sine rystende svagheder, men lidt blandet ros og tæsk er sikkert altid godt.
I al min selvfølende sårbarhed tog det mig hertil at finde ud af hvad du, Fr. Q, mente med: "Dér har jeg stået rimelig længe".
Lad mig sige, at sådan er det med formsprog. De kommer ikke bare rendende ind ad døren. Det er derfor, det altid er godt at sætte sig til at lave uforpligtende tegninger, når man ikke ved, hvad man ellers skal lave (se bare hvor det gik Philip Guston).
Send en kommentar