Min morgen – inde i mit hoved og til dels også udenfor

Jeg kan ikke blive ved at gå rundt sådan her for følelsesmæssigt lud og koldt vand trædende eksistentielt dødvande.
Jeg er helt på røven og ved at eksplodere inde i mit hoved, fordi jeg ikke kan komme til at være og gøre som jeg godt vil, og alt altid er uden for rækkevidde eller umuligt for mig at røre, fordi det er for tæt på.
Jeg ved ikke, om det giver nogen mening.
Jeg har nogen bylder, jeg skal have taget hul på, hvis ikke hele resten af mit liv skal være én langtrukken katastrofe.

Min mors svulster er vokset igen. Den sidste behandling virkede ikke, ligesom den forrige heller ikke gjorde det. Jeg tager med hende til samtale i morgen.

Jeg har været nede at give blod, og nu skal jeg have min kaffe.