Jeg var til julefrokost med familien. Det var ikke så slemt, som det kan være, undtagen i begyndelsen hvor alle diskuterede en morsom fjernsynsudsendelse med ledende politikere (Villy var ikke sjov som Pia) og de sjoveste nyeste fjernsynsreklamer. *)
Senere kom jeg til at snakke om vores Onkel Helge med min bror, der i sin tid ikke tog med til hans begravelse, fordi han skulle til Roskildefestivalen, eller noget andet kom i vejen.
Jeg så rundt på mine nevøer og niecer, som jeg pligtskyldigt giver julegaver hvert år, også selvom nogle af dem er blevet 18 år, og de ikke kunne finde på at give noget igen.
– Forestil dig, hvordan det bliver, når vi selv dør, sagde jeg til ham. – Tror du, de ville komme til vores begravelse?: ’Nå ja, han var jo meget sjov, da vi var små, men jeg har ikke rigtig haft et forhold til ham i årevis...’
*) – Undskyld mig, mens jeg går ud og kaster mig ud over altanen, sagde jeg, der foretrækker et højere diskursniveau, men måske skal jeg bare tænke på det som social opvarmning og lære at slappe af.
onsdag den 16. januar 2008
Når det bliver vores tur
Etiketter:
andre folks børn,
den pukkelryggede,
døden,
julebrok,
min bror,
politik,
se th se tv,
selvmordets rand,
voksne børn
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar