Det kan ikke blive værre end 2007, tænkte jeg, men straks derefter: Jo, det kan det sagtens. Jeg kan forestille mig meget åbenlyse, nærliggende ting, der kan ske med stor sandsynlighed i 2008. Hvorfor skulle man tro, det bliver bedre?
Ikke desto mindre er det vigtigt, at jeg overhovedet kunne finde på at skrive dét, at lufte min optimisme, om ikke andet så for mig selv.
Dr. TB spurgte mig, mens raketterne føg os om ørerne, hvad mit nytårsforsæt er.– Positiv tænkning, svarede jeg. Jeg vil tro på, at tingene kan lade sig gøre.
– Hvad er dit, spurgte jeg ham, nej lad være med at svare, jeg ved det: At gøre noget ved de ting, du aldrig får gjort noget ved.
– Ja, svarede han og så forpint og hjemsøgt ud under nytårshatten.
– Haha, held og lykke, sagde jeg og truttede gentagne gange i mit horn.
Men det er ikke mit rigtige nytårsforsæt. Jeg går ikke ind for nytårsforsætter, men jeg har et alligevel: At huske at sætte tingene væk, når jeg har brugt dem. Det gør jeg aldrig.
En anden ting, jeg vil bestræbe mig på, er små hensynsfuldheder over for min ægtefælle, men det er mere svævende, mere "iffy".
I øvrigt må jeg nok se i øjnene – det slog mig nytårsaften – at hun er en rappenskralde, at hendes skraphed er en integreret del af hendes personlighed, jeg må lære at leve med. Hun kan være meget sjov, når hun er skrap, men det er ikke altid, jeg har overskud til det – lad os se det i øjnene. Sådan er hun bare, min følsomme blomst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar