Min kone har købt et nyt borgerligt brusegardin, som jeg kritiserede.Så siger hun: – Jeg har købt det med henblik på at bytte lejligheden!
(Jeg studser. Jeg er målløs.)
– Men du ved jo ikke engang, om vi kan bytte lejligheden.
– Prøv at hør her, siger hun, du hader det, hver gang jeg køber et nyt brusegardin, men du gør s’gu aldrig noget selv.
(Det gamle brusegardin var syv år gammelt. Hvor mange gange har hun købt et brusegardin i vores tid sammen, tre gange?)
– Hvad med mit brusegardin af stilladsplastic? (Det smed hun ud en dag, jeg ikke var hjemme.)
– Hvad?
– Ja, det jeg havde lavet af stilladsplastic.
– Det var skidebeskidt.
– Nej, det var ej. ...Det kunne blive vasket rent, når man tog bad!
Alt det her står på, mens hun støvsuger det færdigt, jeg ikke nåede om morgenen.
– Det er klart, du ikke kan finde et, hvis du går i Føtex.
– Jeg købte det ikke i Føtex. Jeg var alle vegne henne.
– Over hele København?
– Jeg gider ikke løbe alle vegne hen for at købe et brusegardin. Du hader bare forandring.
Det er ikke rigtigt.
– Du kunne i det mindste have købt et psykedelisk. ...Eller et med verdenskort på.
Så måtte jeg løbe, fordi jeg skulle til julefrokost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar