onsdag den 16. april 2008

Landets liggen

Jeg er helt udmattet og opbrugt efter al det opbrud og forsoning. Jeg er flad. Jeg er også blevet forkølet. Det er en efterreaktion på den store anspændthed og opskruning. Nu vil jeg ryge min sidste klamme, ildelugtende cigarillo og aldrig ryge igen. Rygning giver jo kræft, som skrevet står. Jeg har for meget arbejde og gider ingenting. Jeg har lyst til at gemme mig under dynen i en uge.

Jeg er oppe på at høre A Good Year for the Roses 28 29 gange, og det er for meget.

En ond drøm vækkede mig kl. 03.00 i nat: En skaldet, nøgen mand (der lignede Metabaronen fra John Difool) havde en "business proposition" til mig, hvorefter han lænede sig tilbage og forventede, at jeg skulle servicere ham. Jeg kunne præcis ane rejsningsgrad og længde på hans endnu slappe, hårløse lem. Så jagtede en bande mig ned ad min barndomsgade (til lyden af mine Timberlands mod asfalten), og jeg vågnede.

Senere drømte jeg, at det var trævlede, slimede bakterievækster i den Listerine, jeg lige havde drukket noget af.

Hvad betyder det?

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

At du er et plaget individ? :-)

Fellatio-delen er formentlig noget med underkastelse - hvem eller hvad du underkaster dig er nok mere diffust. Hvem eller hvad repræsenterer Metabaronen for dig?

Flugten kan være ligetil - udløb for angst, frustration over noget du ikke konfronterer men istedet undviger. Arbejde, konflikter med fruen etc. Måske repræsenterer det noget særligt at det er noget genkendeligt (din fortid) der jager dig. Det kan du bedst selv svare på :-)

Anonym sagde ...

Navnet Listerine er iøvrigt alt for tæt på Listeria - det synes jeg er en marketingmæssig hjerneprut.

Mandejammer sagde ...

Både Listerine og Listeria er opkaldt efter kirurgen Joseph Lister. Jeg ved ikke, hvad der kom først.

Tak for den dybsindige tydning. Jeg går i dyb meditation omkring emnet og vender tilbage.

Anonym sagde ...

"Både Listerine og Listeria er opkaldt efter kirurgen Joseph Lister. Jeg ved ikke, hvad der kom først."

Ahva?

Listerine navngivet efter frugt af samme navn: http://en.wikipedia.org/wiki/Listerine

Listeria navngivet efter Joseph Lister: http://en.wikipedia.org/wiki/Listeria

Og velbekomme :-)

Mandejammer sagde ...

"...invented by John Lister. It is named after the Listerine fruit."
Lad gå. Men hvad er frugten så opkaldt efter?

...

Yderligere research afslører følgende under Joseph Lister i Wikipedia: "In 1879 [1] Listerine mouthwash was named after him for his work in antisepsis."
http://en.wikipedia.org/wiki/Joseph_Lister

Forklar lige den.

Jeg kan ikke finde noget om denne mystiske Listerine-frugt nogen steder (når jeg googler "listerine fruit" i citationstegn fremkommer der kun det ene eksempel).

Se så!

Anonym sagde ...

Ok så - jamen, så gik tiden også med det :-)

Mandejammer sagde ...

Tænk at Wikipedia modsiger sig selv!

Anonym sagde ...

Det måtte jo komme!