søndag den 13. april 2008
Modspil
Min kone er kommet hjem igen, og nu er jeg skredet.
Ud på arbejde. Hun siger, at vi har meget at snakke om. Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at høre noget. Jeg er ikke i humør til at sige noget. Jeg tror, jeg nøjes med at lytte.
•
Jeg har fået åndenød igen.
Jeg rækker efter røgtobakken.
Jeg er under et sådant pres, at jeg glider ud til alle sider, som en af de der gummimarsmænd, man trykker på, som gul budding fra hundens øje, som en overmoden camembert i en brystpumpe.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Kunne du ikke fundere lidt over, hvad i alverden, der gør, at du ikke allerede for længst er gået fra hende? Eller hun fra dig? Det er i hvert fald en stor gåde, når man læser med her.
Vores dybe kærlighed binder os sammen.
Make up sex?
Vent at se.
Send en kommentar