fredag den 4. april 2008

Mærkedag

Jeg sagde til min kone forleden dag: – Jeg glæder mig til, jeg bliver så gammel, at jeg holder op med at tænke på sex.
Samme aften havde vi sex.
Jeg ved ikke, om der er nogen sammenhæng, jeg ville bare nævne det.



Under kønsakten hjemsøgtes jeg ufrivilligt og uvelkomment af et foto af en stor hvidblitzet midaldrende mandenumse, jeg havde set på nettet samme dag under polterabend for the clueless (don't ask, det er en, jeg kender, en slem idiot). Det var forstyrrende, men gudskelov forbigående om end tilbagevendende, og viser bare at man ikke er garant for sine tanker, lige meget hvad man foretager sig eller hvor man befinder sig.

Det er derfor, der aldrig er nogen, der vil have lyst til at være tankepolitibetjent.

Prøv selv at spørge nogen du kender: – Hvad tror du, jeg tænker på lige nu?
Der er ingen, der har lyst til at få det at vide.