Jeg har været hos tandlægen og få skiftet en sølvplombe og få renset tænderne, fordi de efterhånden var så brune som ryggen på en kakerlak, og nu sidder jeg igen – en halv time efter – og drikker kaffe og ryger. Pff. Pff. Manglende karakterstyrke kombineret med stor nærig-, jeg mener nøjsomhed forhindrer mig i at smide min resterende røgtobak ud.
Jeg holder så meget af min tandlæge. Hun er sådan en god tandlæge. Andre folk går til frisøren og massøren, jeg går til tandlægen. Det er min terapi.
Billedet her er fra Little Shop of Horrors, men jeg havde det mere som Dustin Hoffman i Marathonmanden.
2 kommentarer:
Kærlighedens smerte?
Der er ingen roser uden torne, som man siger.
Send en kommentar