Det gode ved, at min kone ikke er her, er, at jeg kan gøre tingene, fordi jeg har lyst, ikke for at glæde nogen.Hvis min kone skrider for alvor, skifter jeg mit tøj ud.
Jeg havde det sådan i dag, hvor jeg kunne mærke min stålsatte kerne, der kommer af at være alene om tingene (ligesom det er mere lærerigt at rejse alene end som par, i hvert fald hvad alle andre ting end parforholdet angår), at jeg tænkte på, om jeg ville blomstre op, hvis min kone forlod mig. Hun ville i hvert fald helt sikkert. Det er uundgåeligt.
7 kommentarer:
Ja, det tror jeg helt sikkert du ville. Blomstre op.
Hvis bare der er den mindste spire af interesse i livet, så blomstrer den på et tidspunkt. Vel at mærke efter at have været mast grundigt ned i mulden ;)...
Men det samme kan jo siges om et ægteskab.
Foreløbig lyder forandring som en god ting. Ligegyldigt hvad den består af. I havde vist brug for forandring.
Og den altopædende indvoldsgnavende følelse af jalousi over det Ragnarok hendes evt sidespring repræsenterer, er jo trods alt midlertidig og et komma i det 20 år lange samliv... Det går over, hvis man elsker - og elskes tilbage.
Giv tid
Hvor flot.
..hmm..var det sarkasme? :)
P.S - jeg er lutter imponade over den omhyggelighed hvormed du udvælger dine illustrationer til hvert indlæg.
Det er sgu ikke sarkasme. Der er aldrig nogen der tror på hvad jeg siger!
Og tak.
æisch!!..det er da ikke et spørgsmål om at tro på hvad du siger! Det er et spørgsmål om at jeg ikke kan høre eller se tonen i "hvor flot".
Men så siger jeg tak ;)
Selv tak (PS). Jeg bruger som regel længere tid på at finde billederne end på at skrive det lort.
Send en kommentar