Jeg har lige haft en flok kunstkøbere herude, min svoger og tre andre, der tilsammen ikke gider give mere end en tusse. Irriterende. Jeg gider ikke engang tage mine sko på for mindre end kr. 500.Så vælger de noget halvhjertet og går, og nu er alle utilfredse.
Det er irriterende at blive malet op i sådan et kræmmerhjørne. Det er sguda ikke sko, jeg sælger. Alt andet lige er det personlige ting, hvad fanden folk så end synes om dem.
Det er hvad man får for at være i sidste øjeblik. Jeg vidste jo, jeg nok skulle få solgt dem noget, når de kommer anstigende efter butikkernes lukketid.
Note 1: Man burde være temperamentsfuld og bare smide banden ud under stor ståhej. I det mindste ville der så komme noget drama og en god historie ud af det. Især når et af fæhovederne kalder et af billederne, en tidløs klassiker og en personlig favorit, "grimt." Farisæere og filistre.
Nu har jeg igen været for flink, mit evige problem. Den eneste jeg lader det gå ud over er min kone. Som en magtesløs indvandrer der ikke har andre at tyrannisere end sin familie.
Note 2: De ville oven i købet have returret.
Note 3: Drevet rundt i manegen bliver man, som Thomas Manns klovn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar