En aften gik jeg om hjørnet til Magstræde og så en tårnhøj blondine i aftenkjole bukke sig ned og kysse en dværg.Det var som ud af Fellini. Brostenene og de gamle gadelygter skadede heller ikke.
I min ungdom læste jeg surrealistisk filosofi og troede på, at det var en god idé at gå en tur: Hvis man sidder derhjemme, sker der i hvert fald ikke noget (det var sådan jeg mødte min kone). Sæt omstændighederne på plads for tilfældighedernes spil.
1 kommentar:
Nemlig.Det er derude det sker.
Send en kommentar