Min familie gav mig hovedpine, og jeg var nødt til at gå min vej – ned til J. Per og bøffe et par Petterøes.


– Ved du hvad? sagde hun til mig.
– Nej?
– Du har ødelagt mine julebilleder.
Da brast noget i mig.
– Du vrængede på alle billederne.
(Arrgh!)
– Skal man se ud på en speciel måde?
– Man skal bare se almindelig ud.
– Hvad med de andre? Hvordan så de ud? Så de også forkerte ud? Jeg synes, du skulle gå hjem og sætte et sort kryds over mig. Og alle de andre, der ikke er gode nok. Klip mig ud af alle billederne.
Min flinke datter sagde: – Da du sagde, han havde ødelagt billederne, troede jeg du mente, at han havde revet dem i stykker.
***
7 kommentarer:
Hov! Hvad blev der af alle de sjove vræng? Øv!
Vil du meget gerne have vrængene tilbage?
Ja.
Jeg er på sagen
Det kalder jeg sørvis.
Man takker!
Ved nærmere eftertanke har jeg fjernet vrængene igen.
Send en kommentar