
Jeg har det stadig som om det er d. 9.
Toget er fyldt med gamle mennesker.
Min mor spørger, om hun skal spørge min storebror i stedet for, og jeg siger nej-nej, jeg skal nok.
– Du er jo inde i det, siger hun.
– Jeg prøver bare at tage det roligt. … Jeg har det mere som en præst.
Jeg kan ikke sige nej.
Det trykker for brystet.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar