Kikser/fisker

***
Ham ovre på den anden side af gangen havde en anden kunstner på besøg, og så sagde hun til ham:
– Jeg kan godt lide den dér.
– Den dér! sagde han. – Det er jo bare en rulle bobleplast!

Han mente, hun var debil. Men måske hørte han fejl. I hvert fald gik de fejl af hinanden. (Sigende er det dog, at hun bedre kunne lide hans indpakningsmaterialer end hans kunst.)



Det minder mig om en udsendelse, der var på fjernsyn for mange år siden, som vi snakkede meget om dengang. Det var en B&U-udsendelse om en ung fisker i Jylland. Så spørger intervieweren, der er fra Kbh.:
– Hvad er det net til?
– Det net dér?
– Ja.
– Det er da til at fange fisk i! (Skal siges på jysk.)

Hun har nok ment, hvilken slags fisk. Han var i det hele taget ikke til at drive et ord ud af, så sindig han var. Ak. Hvor mon han er nu?


***

Lige på grænsen og over

***
Gid jeg havde en kage. Jeg tror, jeg spiste noget dårligt tapenade.



Ingen mug, men holdbarhed 6 dage efter åbning, det er i dag.
***

Kulør på livet

***
Min datter (9) delte dette med mig i morges: – I går, sagde hun, da jeg havde tyndskid, havde jeg så meget tyndskid, at det dækkede hele vandet nede i toilettet, så når jeg tissede, sagde det ikke psss-psss-psss, men plp-plp-plp.

Jeg er glad for, at vi har vort nuværende niveau af fortrolighed og familiaritet. Det kan ikke købes for penge eller guld.
***

Mit arme skind

***
Under valgkampen sagde man altid om Obama, at han var "comfortable in his skin". Jeg har det lige omvendt: jeg er konstant utilpas i min hud. Hver dag sidder jeg lang tid og føler mig ubehageligt til mode ved at være i mig selv. Hvad jeg trænger til er en 100% hudtransplantation. Måske skulle jeg have været af anden etnisk herkomst end dansk, ligesom Michael Jackson, der også så ud til at skifte sin hud ud.

I mellemtiden ved jeg, at det hjælper med 28º varme, ikke at skulle arbejde og forskellige andre åbenlyse ting. Efter 20 bajere kan det også hænde, at jeg føler bedre velvære som mig, eller også kan jeg bare ikke mærke alle ormene og myrerne, der kravler under min hud fra hjernen og ned.



Ny hud nu!
***

Kære brevkasseredaktør, mit ægteskab er i kaffekrise

***
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle min kone, at hun laver dårlig kaffe. Hun idoliserer kaffe mere, end jeg gør, men hendes kaffe er middelmådig til skuffende – hun lader den stå og trække i stempelkanden et kvarter*), fordi hun glemmer den, eller laver filterkaffe, der er blah. Vi er begge to enige om, at Blå Irma er fint, men hvad skal jeg stille op? Jeg drikker selvfølgelig kaffen, når hun laver den, men det er uden glæde, kun for koffeinen, og uden den berusende sanselighed, jeg føler ved min egen kaffe.

Jeg tror, løsningen er at give hinanden en laber italiensk espressomaskine i julegave. Eller før. Jo før jo bedre. Der står et ægteskab på spil. Et ægteskab balancerer faretruende på randen af en kaffekop (se forneden).


*) langt ud over de af Klaus Meyer og den øvrige sagkundskab anbefalede fire minutter.


***

Det er ikke nok med, hvor det skal stå. Kære dagbog ...

***
I
Min datter græd i morges, før hun skulle over på sin nye ambitiøse skole.

II
Vi har købt et nyt, enormt klædeskab, og nu forsøger jeg at stille det op, mens jeg er syg. Så prøver jeg at få min kone til at hjælpe mig med at vende den ene skydedør om, men hun nægter, hun er uenig med placeringen af panelerne.
Mig: – Der er kun én måde, de kan sidde på!
Hun: – Du skal ikke tro, du har ret ...
Mig: – Nej! Det skal jeg i hvert fald ikke! Det er vist det, det hele handler om!
Hun: – ... til at tale til mig, som det passer dig.
Mig: – Gider du ikke bare hjælpe mig, så jeg kan komme videre?
Hun: – Jeg troede, vi skulle tale sammen om det her ligesom alt det andet?
Mig: – Okay, sæt dig ind i det, og når du har været hele vejen rundt, kan vi snakke sammen igen!
Hun: – Du skal ikke råbe ad mig.

Hun nægter. Jeg går.

Det er lige meget, hvad jeg siger, jeg må bare ikke hæve stemmen eller udvise emotionel agitation.

– Guderne forbyde, hvis du skulle gøre noget, jeg be'r dig om. Guderne forbyde, du skulle gøre nogetsomhelst, jeg be'r dig om, tænker jeg, mens jeg vasker op.

Nu står der tordenskyer ud ad ørerne på mig, og jeg må ty til min lille dagbog.


PS Jeg har tidligere sammenlignet min hustrus samarbejdsvanskeligheder med John Travolta i Pulp Fiction, her var hun der igen, men mere ligesom Eric Stoltz' pusher-Gerda, da hun skal finde adrenalin-nålen eller markeren.



Når jeg tænker efter, er filmen fuld af den slags situationer. Bruce Willis' franske veninde er heller ikke til at få til at skynde sig på den måde.
***

Sig det bare: honningmælk

***
Jeg arbejdede 30 timer på 2 dage, inkl. 4 timer næste morgen, og fik ondt i halsen. Mit job er ikke at stå og råbe. Jeg har fået en slags halsbetændelse. Jeg der ellers aldrig fejler noget, andet end ondt i røven og selvfølgelig forskellige slags sjælelige lidelser.

Der stod jeg nede i Irma og svedte i min vindjakke for at købe citroner.

Jeg så Casablanca og tudede, hver gang Ingrid Bergman*) var på, så udmattet jeg var. Hver gang der kom en klassisk replik, prikkede jeg min datter på skulderen og sagde: – Nu skal du høre efter ... (Filmen hakker lidt hen mod slutningen, men du store, hvor den flyder indtil da. Det er en kendt sag.)

Før det så jeg langt om længe Gus Van Sants Paranoid Park, jeg har på overtid fra biblo. Tjek dialogen i denne scene:

Hold on a sec.

I have the answer.

To what?

Like when you were saying...

if something happened,

to you and you couldn't tell anyone.

It doesn't matter, just forget it.

See, what I would do is...

I'd write a letter.

To who?

The person you did it to.

Like, an apology or whatever.

Or... maybe to someone else,

like a separate person.

But the point is,

to get it down and off your chest.

And then, you can stop stressing.

And, what am I supposed to do

with the letter... after?

Doesn't matter, like, save it,

send it, burn it, you know?

Th... writing it down

is the important thing.

So... yeah. I mean, once you get it out

there you'll feel way better.

It's a big relief.

I don't know, Macy, it sounds like

a homework assignment or something.

Trust me, it's

not a homework assignment.

You know...

it just feels good to have it all out.

Yeah... maybe.

But, the trick is... write it

to someone you can really talk to,

like someone you're comfortable with.

Not your parents or your teachers

or whatever.

Write it to a friend.

Yeah.

Write it to me.

OK, Macy. It's late now.

I'm gonna stop.

Jeg kan godt lide film som denne, hvor almindelige mennesker foretager sig almindelige ting, uden at det er kedeligt, som at blive trukket på skateboard af en cykel –



– og folk siger rimeligt intelligente ting, og der ingen skurke er –



– og er flot fotograferet og ser unge og godt ud. Jeg kunne se på dem hele dagen gå rundt mærkelige almindelige steder med håret nede i øjnene. Hvis det var gamle folk, ville jeg ikke gide. Gus Van Sant elsker drengene.


*** HEADS-UP TIL FILMBRANCHEN: Filmatiser Søllerød Blues og gør det sådan her. ***

Min datter var utilfreds med kosten, så hun lavede løgsuppe (hun er sådan et godt barn og refererede Asterix på skattejagt).

Og det var min dag. Vores hus har aldrig flydt, som det flyder nu, fordi vi laver om, men er gået i stå.

Bevis: ægte klemmelus.

Jeg fik en parkeringsbøde for ikke at sætte skiven på IKEA's parkeringsplads. Hvem går rundt og giver folk bøder for at holde på en halvtom parkeringsplads kl. halv ni om aftenen? Dumme svin. Og jeg kunne ikke engang bytte det, jeg ville. Jeg gider ikke tale om det.

*) Sikken sexkilling hun dog var, den Ingrid Bergman. Jeg sagde det til min kone, så sagde hun:
– Det har jeg sjovt nok aldrig syntes. Hun lignede en husmor.
– Det gjorde hun i hvert fald ikke. Det er fordi, man altid kun ser hende i nærbillede. Der er en film, hvor hun kommer springende og falder om halsen på en. Hun var en sexkilling. Hun var hot!
– Jaja, fortæl mig lidt mere om, hvem du synes er hot. Så ligger du dér med en boner.
– Ja, jeg får en boner over en, der var hot i 1941!
(...)
– Jeg var bange for, du ville sige, jeg ikke har forstand på, hvem der er lækker, fordi jeg er en kvinde.
– Nej skat, fortæl mig, hvem der er lækker.
(...)
– Jeg kunne ikke lide Ingrid Bergman, før jeg mødte dig. Og det har ikke noget at gøre med det, du tænker på.**)
– Du er så sjov, hahaha, sagde jeg, men endte med at harke.


**) Noget dybdepsykologisk.
***

Mægtigere end heroin

**
Hvad mon børnene ikke tænker, når de ser deres forældre synge Kaffe! Vi skal ha' kaffe! Yaah! Kaffe, kaffe, kaffe! og danse omkring?

De tænker: Vores forældre er kemiske robotter.

De tænker: Vores forældre er viljeløse slaver.

De tænker: Vores forældre er zombier, og deres blod er kaffe.

Voks aldrig op som os.


FØR


EFTER

Billederne her er fra det bedste afsnit af Dexters Laboratorium, hvor børnene ser, hvilken forbløffende effekt kaffe har på deres stakkels gamle forældre, og selv prøver en kop. Noget af det findes på videoen her, Do You Like Coffee? Desværre ser man kun, hvordan de ser ud før, ikke efter, så derfor får I Fred og Ginger i stedet for.
***

Nu er den der igen – reduceret til to stirrende øjenæbler dinglende fra hjernen på synsnervestilke

***
Min nossepose er svedig. Jeg save'r 48 gange i minuttet. Jeg sæjver ting, der ikke kan sæjves, vinduer på desktoppen f.eks. Min røv er så flad som mit sind af at sidde her og slave som en åndens bomuldsplukker. Og hvad nytter det? Det er så flygtigt. Mine børn er voksne, før jeg ser dem igen, og så har de ikke brug for mig længere. Kun når de skal have penge og vasket tøj. Og noget at æde. Aldrig mere vil der være nogen, der kommer løbende ud og slår armene om halsen på mig og råber Far, far! og elsker mig betingelsesløst. Så må jeg få mig en hund. Hvis der er nogen, der har læst hertil, så dyt. Mine øjne bliver sære af at stirre på summende bogstaver på skærmen. Jeg var nede i bageriet, og hele vejen derhen og tilbage stirrede jeg på min telefonskærm, mens jeg sms’ede kærlighedserklæringer til min kone. Andre gange holder jeg pause fra computeren og tænder for fjernsynet. Når jeg disassocierer mig fra min forlængede elektronhjerne og forholder mig til den reelle verden af rigtige ting, har det sine egne udfordringer, og jeg springer straks tilbage igen for at se, om nogen er faldet over mine elektroniske snubletråde. Ka-tjing! og 10.000 tilspidsede bambusstammer kommer svingende mod hans hoved. Stop. Æd noget. Stop.

Min desperation er palpabel.
***

PS

***

***Jeg fortryder alt, hvad jeg nogensinde har sagt eller gjort.***

Jeg har det ligesom en ost, der har stået for længe ude

***

***

Hensigtserklæring, så læs godt efter

***
Okay, det er officielt, jeg har langt om længe bestilt min billet til et prestigefyldt hippiearrangement i udlandet, jeg ikke kan nævne navnet på her for ikke at kompromittere min hemmelige identitet. (Det gælder også jer andre, I læsere derude der ved, hvem jeg er: Denne blog er hemmelig, I må ikke sige noget til nogen. Hvis I lader som om, I ikke ved, hvem jeg er, skal jeg nok også gøre det. I ved, hvem I er. Det er jer, jeg taler til. Spilder I bønnerne, falder masken, må bloggen lukke. Sande fans vil derfor afstå fra yderligere adfærd, der kan bringe bloggens fremtid i fare. Alle andre er for mine fjender at regne og vil blive behandlet derefter.)

Jeg er bare så dum, det tog mig fem uger at bestille den billet, og nu er det sidste øjeblik, så den er dobbelt så dyr. (Nå, hvad fanden, jeg skriver det af. Jeg udtog oven i købet mod mine fasteste principper afbestillingsforsikring, som en gammel kone. Ha! Hvor er jeg dog blevet midaldrende.)

Jeg kan bare ikke tage en beslutning – jeg er fysisk ude af stand til det, det strider mod mit inderste væsens tykkeste mure – indtil sidste øjeblik, og den tager sig selv. Det er den eneste måde. Jeg ville være en utroligt dårlig præsident:
– Hr. Præsident, russiske missiler er på vej over Nordpolen.
– Okay, jeg trykker på knappen om lidt, jeg vil lige vente og se, om der dukker noget andet op. Hva’ synes du?
– Hr. Præsident, missilerne er nu fem minutter fra Anchorage!
– Til helvede med det! ...og dog ...



Mit vankelmod ville således med stor sandsynlighed redde halvdelen af verden, den østlige/totalitære, fra total udslettelse. Tænk på det, når du går op i damp en dag. Og vælg dine ledere med omhu. Nå, jeg rabler.

Med hilsen,
jeres hengivne MJ
***

Kaffeopblødning i middagsstunden

***

Kaffen er min gødning, der får mig til at spire. I dens sorte muld jeg spinder tankeguld. Den dejlige bønne har givet mig mange billige grin – over mig selv og andre – og hvis der er én ting, jeg kunne forandre, var det – hvor luksuriøst! – at kunne skyde kaffen intravenøst.

Hil dig, Java! Din visdom er stor! Hil, hil, hil,
på min læbe du frembringer et smil,
og min tanke du rykker den ekstra mil
op ad arbejdsbjerget,
der gør mig fordærvet,
hvor jeg spilder mit liv med at trave som en anden Sisyfos,
der kun bliver holdt i live af at slubre fra din kaffefos.

Hil dig, Java, lad din vilje ske på jorden som i min sjæl og tarm,
hvor du rumsterer og laver larm, til jeg lægger en arm.

Du store Java, jeg tilbeder dig, ikke mindst mens jeg tilbereder dig.
Nu er det tid til den næste kop,
det er trods alt nemmere end at vaske den op.

Oh Java, jeg dig slubrer
uden skrupler.

Tak.

Nok for nu
med min dyrkelse af gu’.

JAVA SIGER: Betragt dette billede af Anita Ekberg!:

Klik evt. og forstør.
***

På den ene side og på den anden side – altid denne tvivl

***
Jeg er på pinden igen, hvor jeg intet vinde kan, bare græmmes. Jeg har købt en studiekalender, men jeg kan ikke lide den, for der er to dage på hver side, og det er jeg ikke vant til, og der er ikke plads nok. Den var også for dyr. Jeg vidste det. Nu må jeg købe en til eller vente et år. Jeg har vanskelige beslutninger at træffe om den nærmeste fremtid. Der er noget, jeg gerne vil, der kunne være vildt sjovt, men nu ved jeg ikke, om jeg gider alligevel, og jeg skal også ud og væk, og der kunne ske noget, men det er sjovt at fortælle folk om og vil sikkert være et minde for livet. Jeg må hellere se at bestille en billet. Men jeg får dårlig samvittighed over at rejse fra min familie. På den anden side så er jeg væk fra dem. Der er ting, jeg gerne vil, men alting kræver en indsats, og når det kommer til stykket, er jeg aldrig sikker på, om jeg bør kaste mig ud i afgrunden. Så står jeg dér og fryser på stranden i stedet for bare at kaste mig i bølgen den blå. Sådan er hele mit liv. Tror fanden, jeg ikke er nogen succes.

Mere følger i denne vigtige sag.


PS Hvis jeg tager afsted, kommer det også til at koste mig penge, fordi jeg må sige nej til jobs. Rare penge, kedelige jobs. Men det skal jo til.
***

Noget at tænke over, 1. del

***

• Kan man få leverbetændelse af at trykke en narkoman i hånden, før man tisser (uden at vaske hænder først?)
• Er der stadig nogen, der "sejler op ad åen" uden ironi?
• Hvordan siger franskmænd hahaha: "’a’a’a"?

Mere senere.
Tak for i dag.
Alt vel ønskes.
Kh MJ

***

Blodig ulykke forude

***
Jeg sad fast i en kø på motorvejen i halvanden time i går.



Det var på vej hjem fra provinsen med min mor. Hun snakkede uafbrudt. Mens vi holdt stille, gik hun over og snakkede med de andre bilister.



Se denne film: This Filthy World med John Waters, der fortæller historier. Den er enormt skæg (og i øvrigt instrueret af Jeff Garlin, kendt fra Curb Your Enthusiasm).

Hvordan kan det være, at folk, når de når en vis alder, synes, det er nødvendigt at fortælle én om alt, der kommer ind i deres synsfelt, som om det var interessant? Min far gør det også. Hvad er det, der sker?
***

Omgang med børn

***
Jeg har i dag formået at holde en samtale kørende med et 8-års barn, der ikke er mit, hele vejen over en gåtur, 10 stop på Metro-linien og en gåtur igen. Meget belevent. Det gælder om at stille de rigtige spørgsmål (Har du set nogle gode film på det sidste?) (Ice Age 3).

Hvordan nogen, mindst af alt et voksent menneske, og jeg ved det sker, kan læse Harry Potter, går over min forstand. Alle de ord! Jeg har aldrig set så mange ord. Det er værre end Dickens, og så dårligt oversat. (Alt det med at nogen er "den udvalgte"/"the chosen one" – jeg er imod det. Det virker religiøst. Øv. Hvad blev der nogensinde af "skab din egen skæbne"? Så er dét ikke godt nok mere, nu skal man være født til det. Hvor Bush-års-agtigt.)

Harry Potters ar har denne form:


Jeg skal med min mor til "samtale" i morgen på et sygehus i provinsen, hvor hun går til behandling. Hun er helt vildt syg, men så en kort overgang var der stasis. Jeg har ikke tænkt på andet hele ugen – det kræver stor energi ikke at tænke på det hele tiden. Hun ringede og lagde en besked, mens jeg var på ferie, fordi hun ville høre, hvordan vi havde det. Hun lød bekymret, så jeg skypede hende og fortalte om alle vores spændende ferieoplevelser og genvordigheder, og efter et kvarter spørger jeg:
– Og hvordan har du det?
– Åh, jeg ved ikke rigtigt, siger hun. – Min CA 125 (det er markøren) er 700. Det er dobbelt så højt som sidst.
Og så fremdeles.

Jeg kan ikke overskue noget, før jeg har været til den samtale. Så var jeg så dum at arrangere et møde, nu jeg er derovre, med en gallerist, jeg aldrig ser. Jeg ved ikke, hvad jeg tænker på. Hvis det er dårlige nyheder med min gode, gamle mor, bliver jeg helt blæst. Som at se et spøgelse.
***

Ting jeg har lært af min far, del 1

***
Lektion 1. Ignorer det, så kan det være, det går væk af sig selv eller Gør det selv.
Min bror var 5 år gammel og sad på lokummet og råbte: – Fa-ar, jeg er fæ-ærdig, men min far overhørte ham selvfølgelig. Sådan lærte han at tørre sig selv.

Lektion 2. Gør noget dårligt, og det kan være, du ikke bliver bedt om at gøre det igen eller Min far er ikke min mor eller Gør det selv II
Da jeg var flyttet hjemmefra, fik jeg engang min far til at vaske mit tøj for mig. Så vaskede han min hjemmestrikkede sweater, så den krympede til kvart størrelse. Efter den dag bad jeg ham aldrig om at vaske mit tøj igen. Jeg har ham mistænkt for at gøre det med vilje. M.a.o. ubehjælpsomhed betaler sig.

Tak far, nu er jeg klogere og bedre rustet til livet.
***

Det er helt sikkert en fælde

***
Min kone stod foran mig i en drøm i nat og sagde:
– Du skal have affærer.
– Hvad?
– Du skal have nogle affærer.
– Det mener du jo ikke engang.
– Jeg vil have, du skal have nogle affærer.
– Jamen, jeg har ikke lyst, nåede jeg ikke at sige, før jeg vågnede eller skiftede emne.
***

1½ uge efter får man det at vide. Indirekte

***
Shit. Fuck. Min bedste vens kone er blevet indlagt på den lukkede. Igen. Hvad skal man gøre? De har et lille barn.
Angst, depression, og nu er hun også bange for, at hun er en dårlig mor.
***

Jeg tålte ikke mosten

***
Alene i sengen tænder jeg lyset for at nedfælde disse ord

Jeg har drukket lidt (3 GT, 1 porter, ½ vin), og jeg har det ligesom jeg har røget den fede. Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jeg fryser om tæerne, fordi jeg har siddet udenfor i den danske tundra i klipklapper til kl. 01.30 morgen, sent for mig, jeg drikker aldrig og overvejer at holde op, men hvad skal man så gøre for socialt samvær. Jeg trænger til fisse. Noget så voldsomt. Sommeren er omme. Det var det. Som det plejer. Bitterligt kort. I morgen skal jeg op og vente på en IKEA-vogn. Mit liv bræmmer over med spænding og aktivitet.





Anmærkning: Fra i lørdags. Jeg nåede lige præcis ikke at postere dette indlæg, før naboen slukkede sit netværk. Det er svært at blogge under disse teknologisk begrænsede omstændigheder. Hvor mange grunde mangler jeg til at få en iPhone? Til gengæld har jeg nu indhentet denne sommers backlog. Hurra! Jeg kunne også bare lade være med at postere disse ikke-langtidsholdbare, sæsonafhængige intimnotater, men så sidder de bare dér i min lille dagbog. Og hvad så, kunne man spørge. Godt det samme, kunne man sige, og jeg ville være helt enig. Men hvad fanden, nu er jeg jo i gang.
***

Konklusioner fra min sommerferie

***
Jeg oplever bare noget en anden gang.

Hug dit lem af og fodr det til løverne.


***

Dag 11

***
Morgen, tidligt vågen

Det er rart at være på ferie og lave ingenting, men efter en uges tid får jeg det altid som om, jeg bør lave noget. Det kan give anledning til en del uro, fordi jeg i virkeligheden intet gider. I hvert fald er der de to modstridende kræfter: ønsket om at få noget ud af det og den totale mangel på energi. Samtidig begynder bekymringerne at melde sig og tanken om alle de ubehagelige opgaver, der venter derhjemme, plus forskelligt forventningspres og krav fra familie og forældre, navnlig sidstnævnte. Alle mulige ting, man ikke gider tænke på, der får hjertet til at springe som et gedekid bag ribbenenes gitter, skutte sig som en fugleunge i sin lune rede derinde, ved tanken om at drømmene snart skal slå mod realiteterne som en bølge og splittes og synke.


***

Frisk fra Dr. Kelloggs sanatorium

***
De første fire dage af min ferierejse var min fordøjelse ideel, hvad min yngste datters lille ven kalder "lykkeskidere", hvor man næsten slet ikke behøver tørre. Tre espressoer til morgenmad og voila!

Denne lykkefølelse spredte sig til hele mit væsen, intet krævede jeg, intet nægtede jeg mig. Mine dage brækket af i afmålte portioner with very little mess. Faste rutiner, god hydrering. Siden har det hele været mere sporadisk & staccato – sådan hænger det hele sammen fra ende til anden på holistisk manér. Hvis man hiver i halen, rykker hovedet. Der er kun én måde at samle sig op på, og det er ved halen.


***

Den ideelle bog for manden på farten

***
Den bedste og sjoveste bog, man kan læse, når man rejser, er Hunter S. Thompson: Fear and Loathing in Las Vegas.


Filmen er også god og usædvanligt trofast over for forlægget.

Stemmen er tydelig og hurtig, og fortælleren skaber alle sine problemer selv. Han holder simpelthen for meget af drama til at lade være.

Læs den eller genlæs den, som jeg, med mindre du er et vattet skvat eller ikke skal nogen steder hen. Hvad er du bange for? Læs den, før du bliver sindssyg.


Med illustrationer af Ralph Steadman, en af verdens bedste illustratorer. Hans indflydelse er umålelig.
***

Min ferierejse dag 8

***
Allergisk reaktion

Vi havde hed sex, og sagen efter blev min kone syg. Hun har været syg i fire dage.

– Kom børn, I skal ud at more jer.
– Vi gider ingenting!

Jeg tænker på, om det havde været bedre at planlægge noget af ferien på forhånd. Men jeg havde travlt, og jeg planlægger aldrig noget. Det havde været rart at vide, om der ligger nogen turistattraktioner her i nærheden eller hvordan man kommer op i bjergene f.eks. Jeg magter dårligt at løfte en finger, og ingen andre gider noget. Min kone er syg på fjerde dag. Jeg hører kun noget til hende, når hun går på WC eller blander sig i min børneopdragelse inde fra soveværelset.*)

Jeg skal ikke være særlig længe på ferie, før jeg opdager, hvor lidt af det handler om mig og mine behov. Det er som en koncentreret essens af hverdag, bare i pænere omgivelser. Velkommen til familielivet: der er intet, der handler om dig, alt hvad du gør for at glæde dig selv vil blive stemplet som egoistisk, der er ikke et liv uden for reden, du er en automaton, der kun er til for at tilfredsstille dine børns behov: peel me a goddam grape. En familiefar er en latterlig person, det er aldrig mere tydeligt end på stranden. Eller også skal man bare slappe af og nyde forfaldet eller svømme rundt om pynten og ikke se sig tilbage.
– Hvor er far?
– Han har forklædt sig som sherpa og forsøger at blande sig med lokalbefolkningen.
Eller: – Hvorfor ser far sådan ud?
– Han tænker på at svømme rundt om pynten og blive vinbonde i Alsace.

Han tænker på at få fem minutter alene med sig og sine tanker, så han kan tænke over hvor meget han holder af os.


*) Eller bebrejder mig: – Du tænker kun på, at det er synd for dig!
***

Min badeferie dag 4

***


– Jeg er hele tiden bange for, at I skal skilles!


Note: Jeg er ked af, at det ser ud som om, det ene barn har skæg, men jeg har ikke noget viskelæder.
***