mandag den 29. august 2011
Skudt i gang
Årets hippiekulturbegivenhed i udlandet er startet uden mig. Jeg var ikke velkommen. Ikke at jeg havde regnet med at blive inviteret tilbage sidste år, og jeg kunne heller ikke se hvorfor. Men alle andre var inviteret igen i år undtagen mig og Michael.*) Jeg er skidemisundelig. Og så tænker jeg efter: Hvad ville jeg egentlig få ud af at tage med? Intet kunstnerisk, men to varme semi-gourmetmåltider om dagen og en historie at fortælle. Satans også. Jeg er ikke en festlig type nok, men bare et indadvendt nørklehoved. Her kunne jeg tæve lidt mere på mig selv, hvis jeg gad...
*) Sultanen sagde udtrykkeligt: – Vi vil ikke have Gudsrost og Michael med. Det sagde kuratoren. Hvad sagde han det for? Paladsintriger. Den kommunale kulturformidler er på min side – tror jeg, eller også er hun bare den eneste, der svarer – men hvad kan hun gøre? Stærk som okse er hun, sunde tænder. Havde feriebilleder af sig selv i bikini mellem billederne fra sin bogreception.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar