Jeg har nu to dage i træk prøvet at blive kørt rundt i bil af grænsepsykotiske førtidspensionister.
På vej til forbrænderen.
Mig: Der var engang, jeg stod og pissede, og mens jeg pissede, slog jeg en skid, og mens jeg gjorde det, slog jeg en bøvs. Det var fantastisk. Det er aldrig sket siden. Jeg tror, jeg var 17 år.
Jeg husker det så tydeligt, det var i løvtunnelen på vej ned til stranden.
Firserkoryfæet: Jeg prøvede engang at drikke et glas vand, samtidig med at jeg tissede. Det var en højst mærkværdig fornemmelse.
Og så var der nogen på bagsædet, der nævnte noget om en arbejder, der havde pisset nede foran Arken.
– Han skulle have pisset indenfor, så havde det været kunst.
Mig: At pisse er ingenting. Man skal bare drikke en masse væske. Men at fløjte foran alle folk, det er svært. Forestil jer en mundmuskulaturkontrol, det kræver. Kim Larsen kan gøre det. Roger Whitaker. Jeg kunne ikke fløjte foran 200 mennesker.
– Jeg kan slet ikke fløjte, lød det fra bagsædet.
Mig til firserkoryfæet: Det ville være fantastisk, hvis du kunne pisse og drikke samtidig og blive ved, ligesom cirkulær vejrtrækning når man spiller didgeridoo. Det ville jeg betale for at se. Jeg skulle gerne hente vand til dig.
Jeg forestillede mig, at han havde en tank og en slange.
Nu var vi der snart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar