tirsdag den 9. oktober 2007

Åh nej

Pludselig slog det mig: Åh nej, hvad hvis jeg er en modbydelig personage?

Jeg ved, jeg ikke altid er så sjov, som jeg selv tror. Det er etableret.
Men hvad nu hvis, jeg ikke har min sunde, naturlige charme længere? Kan den tænkes at ryge ud sammen med dømmekraften?

Jeg har så meget vrede. Hvor kommer al den vrede fra, at jeg skal gå og råbe af aggressive kvindelige motionister i efterårsskoven?

Det nager mig.

mandag den 8. oktober 2007

Dulmende lyd af hundredvis af gummisåler

Jeg løb Eremitageløbet alligevel. Så smukt der er under de gamle ege her ved efterårstide! Rådvad er idyllerisk.
Men folk skubber, det er værre end Strøget. Små tætte midaldrende mænd med bred midterskilning er de værste, men der er også mange kvinder, der tror de kan tillade sig alt, fordi de er kvinder. Der var en, der gav mig fingeren, fordi hun stødte ind i mig, og jeg vovede at svare igen. Jeg ville have løbet efter hende og spændt ben, så hun røg ned i brændenælderne, men så forestiller jeg mig, hvordan alle de ædle mandlige motionister ville jagte mig gennem skoven for at få gengældelse og aftvinge mig en undskyldning.
Jeg gemmer den scene til min humoristiske hverdagsroman i øjenhøjde, fortalt i skarpmuntre, maleriske vignetter. Korte klip og så hurtigt videre.

PS Så jeg nøjedes med at råbe ukvemsord efter hende.
– Nånå, du er nok fra København, sagde min svigerinde, der luntede ved min side. Hun er fra Nordsjælland.
– Næh, sagde jeg, Frederiksberg.
– Det må så være det ydre Frederiksberg, lo hun kækt.


Her er et par billeder fra nettet af folk, der blive jaget af vilde dyr.

Mystificerende glimt

Der var et sekund på vej ned ad gangen før, hvor jeg tænkte: Jeg er glad, og straks begyndte jeg at tænke over det, og snart efter tænkte jeg kun.


Mere fra gråzonen

En klar træffer til samlingen kom til mig i går aftes:


Regnen drypper som lemminger
Fuglene og de døde hunde
skyder ryg langt væk
Hænderne knepper
i mørket
bag ruden.

søndag den 7. oktober 2007

Lige i øjet

Der var en meget god én i avisen i dag:

(fra Politiken)

fredag den 5. oktober 2007

Præcis dommedagsprofeti – af Nostradamus Mandejammer


9/11 er jo også cifrene på det amerikanske alarmnummer 911. Derfor afleder jeg, at sker der et terrorangreb i Danmark, bliver det d. 11/2 eller d. 1/12 (eller omvendt d. 2/11 eller 12/1, hvis man tager mm/dd som i USA) – så hold jer fra Nørreport de dage.




Jeg har talt, og glem ikke, jeg er beviseligt clairvoyant.

Galskaben vil ud

Jeg kan ikke tage det her forhold længere. Min kone kommer hjem fem minutter, så går hun igen for at købe en gave til et bryllup, jeg ikke er inviteret til, og kommer hjem to timer senere og kritiserer mig for at tingene ikke er i orden.
Det er komplet umyndiggørende.
Jeg får et flip.
Nu har hun smadret en tallerken – en børnetallerken af plastic ikke desto mindre – fordi jeg sagde: – Ja, du har ret, det er mig, der er skurken! Det er mig der råber!
Det var efter, jeg bad hende sænke stemmen.
Efterfulgt af barnegråd osv.

Weekenden er kun lige begyndt, og vi går allerede og undgår øjenkontakt.

*

Billederne er fra John Kricfalusis blog, der er en fantastisk blog om at tegne – tegnefilm især. John K. er jo skaberen af Ren & Stimpy, som alle børn elsker.

Han siger noget ret godt om galskab, jeg må lære:
My own life has been filled with psychodrama and I have taken real events that I've witnessed (or caused!), and adapted them in my cartoons. Whenever someone goes nuts in front of me, instead of being scared, I usually zone out instead and go into intense study mode, so I can use the material later.
Teksten er fra dagens eller også er det gårsdagens indlæg derovre. Der vrimler med gode billeder.

Kæmpe bryn – studier i fodboldfrenologi

Er det tilfældigt, at mange fodboldspillere har kæmpe pandebenskanter? Se bare Marcus Allbäck (A) og (F), Morten Wieghorst (B) og Stefan Effenberg (C), (D) og (E)*. Kommer det af, at de header så meget til bolden? Eller kan det tænkes, at de er gode til at heade, fordi de har så stor pandebrask?




*Effenberg er så godt et eksempel, han skal have tre billeder! Man kunne vædre borgmure med hans pandeben.

Note: Videnskabelige undersøgelser viser, at det giver hjerneskader at heade til bolden. Andre undersøgelser hævder det modsatte. Juryen er ude. Døm selv!

Lyspæreøjeblik

Jeg har regnet ud, hvorfor FCK har omvendt ordstilling og hedder FC først og ikke til sidst*): For ellers ville de hedde det samme som Kentucky Fried Chicken.

(Og ikke et ord om, hvorfor de så ikke hedder FKK eller (KFK) eller FCC i stedet for at blande sprogene sammen. Det er en bastard, som Øresundsbron. Selvom jeg har efterhånden vænnet mig til det.)

*) Som FC Barcelona i stedet for som Liverpool FC, den romanske i stedet for den germanske rækkefølge.

Gamle tider igen

Jeg er ude af huset tidligere end jeg plejer i dag, fordi den nye rengøringshjælp kommer. Det føles som gamle dage. Her sidder jeg fuldstændig paf af søvnmangel og stirrer sort ud i luften. Det eneste jeg har at se frem til er en frisk firdobbelt espresso og nye hovedpiner. Jeg er overhovedet ikke sikker på, jeg kan udføre mit arbejde i dag.
Jeg sveder.
Heldigvis har jeg købt masser af frokost. Jeg er dækket ind.

...

Jeg har lige sat mig, og dette er hvad jeg tænker.
Jeg har ikke engang lyst til kaffe, men jeg duer ikke uden. Jeg er kaffens fange.
Nu vil jeg se, om Don Enzo overfalder mig i Messenger’en det øjeblik, jeg logger ind.

torsdag den 4. oktober 2007

Mit skema, som det arter sig

Jeg ved ikke, hvad der går af mig disse dage. Jeg når lige at vende og dreje mig, så er kl. blevet 12, og det eneste jeg har lavet er at skide og spise morgenmad.

*

2½ time senere
Du søde milde, jeg har siddet og skrevet det samme afsnit om 30 gange. Mit hoved er som bly. Jeg er besvimelsen nær. Min krop kæntrer. Jeg kan knap holde mig vågen. Hele dagen er spildt, spildt, spildt.

Ét navn er nok

Jeg har gjort noget, jeg aldrig troede, jeg ville gøre: Jeg har købt Lene Hansson-produkter, (til dels fordi jeg ikke vidste sådanne eksisterede, men mest) fordi de var på udsalg til kr. 5 i Brugsen.

Hvad er det med de udsendelser (Du er hvad du spiser), hvor mange gange skal de nævne hendes navn?: Lene Hansson, Lene Hansson, Lene Hansson. Hun hedder aldrig bare sit fornavn.

Der er nogen mennesker, der altid bliver nævnt ved begge deres navne eller sågar med mellemnavnsinitial, også selvom alle andre kun nævnes ved ét navn. Hvor irriterende!

Fremtiden i dag

Jeg så noget i går, jeg ikke havde set før, men vidste måtte komme: En hel CD-samling smidt ud i skraldet. Lad gå, det var ikke særligt gode CD’er (Backstreet Boys og lign.), og halvdelen var hjemmebrændte, men der var da en Per Stig Møller, jeg kan give J. Per, Jay Z: Hard Knock Life (med samplet fra Annie), soundtracket fra Blade og en AC/DC. En 50 stk. i alt. Den nye tid er over os.









NB!
Husk, gode samfundsborgere, at CD-æsken skal til genbrug!


(Modelfoto)


onsdag den 3. oktober 2007

Hansa Blogstuff

Det er en fantastisk fornemmelse at kunne publicere det værst tænkeligt lort til hele verden på en gang blot ved at klikke på en knap.

Tro det eller ej, jeg tænker på denne blog som havende litterær værdi. Hahahaha!

Derfor nusser og pusser jeg om den og forsømmer mit arbejde.

Og hvis det bare var mit arbejde. Jeg har vigtigere ting at tænke på for øjeblikket: Mit personlige udtryk.

Jeg skal opfinde et nyt formsprog.

Min ulykkestrøje

Der er aldrig sket mig noget godt, når jeg havde denne trøje på.


Jeg har den på i dag.

(Kr. 50 i Jeff.)

Forvent intet


En ting man lærer som familiefar er ikke at føle sig værdsat eller påskønnet. At blive regnet for et møbel er godt, det bedste man kan håbe på.
Og som min ven Fuksen siger: – Man skal ikke brokke sig.
Det betaler sig ikke. For hun har 10 gange så meget brok at smide tilbage i hovedet på én, mærkelige gamle bebrejdelser, der bliver ved med at hænge år efter år efter år, og som underminerer og ugyldiggør alt, hvad man siger.

*

Dagen før min onkel hængte sig, sagde han til min tante i bilen: – Ingen bebrejdelser.



Chairman Mao (haha!) af Gerald Scarfe


Egeløvet i E-løbet

Min far i sin fremskredne alder løber som sædvanlig Eremitageløbet. Nu har jeg fået et løbsnummer fra min bror, der ikke kunne alligevel, i den tro at jeg så kunne løbe med og holde min far med selskab. Men jeg tror faktisk helst, han vil være fri, så nu gider jeg ikke alligevel. Jeg har ingen fornøjelse af at løbe rundt mellem en masse motionister i mærkeligt, kulørt tøj. Det var udelukkende for at glæde ham, at jeg ville gøre det.
– Og hvis du falder om, sagde jeg til ham, kan du udånde i mine arme og dø en lykkelig mand, mens skyerne skilles og en solkegle stråler ned på dig gennem egeløvet.

Og det er ikke det hele

Jeg får dårlige nerver af ikke at have noget sex eller det, det ligner. Jeg går følelsesmæssigt for lud og koldt vand. Og min kone er ligeglad. [To sætninger slettet af censuren.*] Vi skændes hele tiden. Der er en undertone af mishag og bebrejdelser, der springer op ved den mindste foranledning. Der er ikke en grundtone af tillid og kærlighed. Sådan føles det i hvert fald ikke. Jeg kan ikke se en ende på det her.
Jeg føler mig svag, gennemskueligt svag. Jeg smuldrer mellem fingrene.



* Hele indlægget burde slettes.

tirsdag den 2. oktober 2007

Hvor har jeg mine tanker?


Jeg havde en frokostaftale med Fuksen i dag, som jeg har glemt. Nu har han lige ringet. Jeg gad godt!
Jeg har intet fået lavet i dag af det, jeg skulle, andet end at betale én regning.

En typisk dag: Hen ad frokost ser jeg op og tænker: – Hov, jeg må hellere begynde at lave noget.
Alle mine rutiner er stadig skudt i sænk. Det er efterslæb fra orloven det her.


Note til selv: Jeg må huske at vedligeholde mit sociale netværk.

Mor på linien

Min mor har lige ringet, og jeg har allerede glemt, hvad hun talte om. Godt jeg tog noter.
Jeg får dårlig samvittighed.

Kryptisk udtalelse

Mit arbejde er ingenting for tiden, for jeg har vigtigere ting at tænke på: Mit personlige udtryk.

Verdenshistorien, 2. del – opsummering

Hvis man absolut skal lave verdenshistorien, skal man gøre det uden at gå for meget i detaljer. H.G. Wells’ A Short History of the World er et godt eksempel, der stadigvæk kan læses (Crumb anbefalede den, derfor læste jeg den – se billedet). Den har overblikket og er forbløffende progressiv, uracistisk i øvrigt og forsynet. Og så meget er der jo heller ikke, der har forandret sig siden 1929, når det er Romerriget og telegrafen og den slags, det handler om.


PS Jeg ser nu, at det slet ikke er den korte verdenshistorie, Crumb anbefaler, men den oprindelige, længere udgave. Verdens historie hedder den på dansk.


*

Man kan også skrive verdenshistorien på vers, som jeg har tænkt mig, hvis ikke Jhs. V. Jensen allerede har gjort det. Her er et udkast til de første episke strofer:
Der var engang
et kæmpe bang,
hvor hele verden skabtes.
Hvad nu hvis det sker igen,
og alle væsener dræbtes?

Universet ånder ud
og det ånder ind,
men når det ånder ind,
så ånder vi jo ud.
Osv. osv. Det hele handler om at verden skal dø en dag.

Bøffede minder



Den her Claus Deleuran-sekvens (fortsættes fra sidste indlæg) får mig til at tænke på den her vane med at tage en ting med hjem fra et sted, man besøger. Selv har jeg enormt dårlig samvittighed over, at jeg tog et stykke af Ayers Rock (en bid af verdens største sten, orv!) og overvejer en pilgrimsfærd for at lægge den tilbage (bidden lå løst ovenpå, okay, jeg hakkede den ikke af).

Min kones farfar bøffede i sin tid et stykke af Parthenon. Det står derhjemme på hylden ved siden af andet rejserov.
Der skulle ikke være meget tilbage af Den forstenede Skov i Arizona, hvor fossilerne før plejede at knase under fødderne på stierne.

Det er vel en kolonialistisk tradition – europæisk tilegnelse. I hvert fald er der et ønske om at eje det, man ser ("besidderblikket" og alt det der). Nu om dage sublimeres behovet ved foto og video. Det er rart at tage noget med hjem, man kan vise dem derhjemme: – Se, jeg har været der.


mandag den 1. oktober 2007

Hvad driver nogen til at lave verdenshistorien eller Bibelen?

Hvorfor finder nogen på at sætte sig til at lave verdenshistorien eller Bibelen? Er det ikke tegn på den yderste idéforladthed? Tænk bare på Mel Brooks’ skøre verdenshistorie. Den var s’gu da ikke særlig god. (Hans idéer var støt gået ned ad bakke i 70’erne, til de til sidst strandede på verdenshistorien. Og nu er han ved at genbruge alt, han har lavet, som musikteater.)

Det samme gælder Claus Deleuran (hvis du spørger mig: Danmarks svar på Crumb, samme gnidrede linier fra rapidografen), også selvom jeg godt kan lide hans Illustreret Danmarkshistorie. Hans idéer var også støt sunket fra de store tinder, Thorfinn og Rejsen til Saturn, til der var ikke andet tilbage end ALTING!
(Sidebemærkning: Hans tegninger var kedeligere, når han tegnede efter reference.)

Og hvad med Crumb selv? Han voksede op katolsk, og nu sidder han gu’dødme og laver en tegneserie ud af bibelen. (Han er også mindre sjov, når han bruger reference.)

Vores egen meddansker Peter Madsen, Valhalla-tegneren, har lavet "historien om Jesu liv baseret på de fire evangelier i Det Nye Testamente" som "tegneserie fortalt i akvarel over 136 sider” i samarbejde med Dansk Bibelselskab.
Er det ham, man ringer til, når man skal have lavet en religiøs tegneserie? – Det er noget med guder, ring til Peter!
Hvad bliver det næste, Peter Madsens Buddha Comix? Verdensreligionerne 1-5? Han tegner godt, men han er komplet blottet for humoristisk sans.

Til gengæld synes jeg Larry Gonicks The Cartoon History of the Universe er ganske god. Han lavede den også i et format, der gjorde, at han kunne blive færdig med den. Og det er moralen: Hvorfor slå sig selv ihjel over verdenshistorien, som Deleuran gjorde?

En stor skam, at gode gamle Deleuran aldrig nåede til det 20. århundrede, anden verdenskrig og den slags, det havde jeg glædet mig til (se bare nedenstående billede, der er fra den sidste side, han nåede at lave).

Det grimmeste jeg har set i mit liv:

Peter Asschenfeldt forlange, at DJ’en skulle sætte noget jazzmusik på, og så danse rundt med Nils Malmros i deres brandert.











PS
Jeg kender en kvinde, der plejede at flippe sin søster ud ved at lægge et billede af Peter Asschenfeldt på hendes hovedpude.