Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det
torsdag den 17. juni 2010
Jeg kan ikke leve
Jeg kan ikke trække vejret, jeg hader mit liv så meget.
4 kommentarer:
Anonym
sagde ...
Ondt i hjertet får man, af at læse alt det her - og på en måde var det forventeligt, for man kunne jo godt regne ud, at der var noget rigtigt galt, når du blev væk så længe - men ondt gør det nu at læse alligevel...
Din far er en nar (var jeg lige ved at skrive, og det gjorde jeg), men han er din far. Ingen dybere pointe dér, det er bare sådan det er. Børn elsker deres forældre (hence the defense), og nogle mennesker er mere heldige med deres forældre end andre, andre må decideret selvgenerere from scratch, hvor andre kan læne sig mere tilbage og blot videreføre den gode, kærlige sociale arv (de selv har med hjemmefra). Så vidt jeg husker, krammer du dine unger tit, og synger for dem, så... check, dér! En trøst - muligvis ikke for dig - men for os andre, og for dine børn ikke mindst.
Og din mor... ja, jeg forstår ikke, at du ikke hører fra dine venner - men måske virker du som menneske (og ven) bare über-sej og rå og cool - fremfor sårbar, skrøbelig og dermed tilnærmelig for nogle, der måske egentlig godt ville give dig et ring, men måske ikke tør eller bare ikke tror, at du måske godt gider høre fra dem (hvis du altså gør)?
Anyhows, det er meget trist med din mor og med din far og med dine kvælningsfornemmelser. Jeg håber virkelig, at du får luft og ring og kram, snart :)
MANDEJAMMER er tidligere kendt som GUDS TALERØR og FOLKETS RØST, hvilket i længden var for lamt, selv for mig, især fordi jeg hverken er religiøs eller specielt folkelig.
Gift og har børn.
Professionel klynkekunstner.
Under dække af et alias mener jeg at kunne skrive, hvad det passer mig. Meget af tiden er jeg bange for, jeg er ved at gå ud af mit gode skind.
Blogprisen 2007: Bloggen her løb med en BOBLER! Yaay! Året efter blev der ikke uddelt nogen Blogpris, så hey. Sidste år ved jeg ikke, hvad der skete. Det er sguda ikke meget at bryste sig af. Og nu er der gået et år til. Og et til. Jamen herregud da.
4 kommentarer:
Ondt i hjertet får man, af at læse alt det her - og på en måde var det forventeligt, for man kunne jo godt regne ud, at der var noget rigtigt galt, når du blev væk så længe - men ondt gør det nu at læse alligevel...
Din far er en nar (var jeg lige ved at skrive, og det gjorde jeg), men han er din far. Ingen dybere pointe dér, det er bare sådan det er. Børn elsker deres forældre (hence the defense), og nogle mennesker er mere heldige med deres forældre end andre, andre må decideret selvgenerere from scratch, hvor andre kan læne sig mere tilbage og blot videreføre den gode, kærlige sociale arv (de selv har med hjemmefra).
Så vidt jeg husker, krammer du dine unger tit, og synger for dem, så... check, dér! En trøst - muligvis ikke for dig - men for os andre, og for dine børn ikke mindst.
Og din mor... ja, jeg forstår ikke, at du ikke hører fra dine venner - men måske virker du som menneske (og ven) bare über-sej og rå og cool - fremfor sårbar, skrøbelig og dermed tilnærmelig for nogle, der måske egentlig godt ville give dig et ring, men måske ikke tør eller bare ikke tror, at du måske godt gider høre fra dem (hvis du altså gør)?
Anyhows, det er meget trist med din mor og med din far og med dine kvælningsfornemmelser. Jeg håber virkelig, at du får luft og ring og kram, snart :)
Tag dig sammen!
Tag DIG SELV sammen - dit patetiske fæhoved!!!!
Send en kommentar