
Jeg kan ikke tage dramaet.
Jeg er allerede kørt helt op.
Som opvarmning er jeg begyndt at lytte til oldies på netradio: "It’s too late now, darling, it’s too late".
Jeg må have brygget en historie sammen: Måske har jeg OCD? Folk vil hellere købe varen, når der følger et narrativ med.
– Sælger du noget kunst? kan de spørge, og jeg vil svare: – Ja, men kun i New York. Til mine faste private samlere. Folk med en meget specialiseret smag.
Jeg er allerede begyndt at forberede replikker. Eks.:
Åbningsreplik 1: – Hej! Hvornår vi skal begynde at falde tilbage i de gamle roller?
Åbningsreplik 2: – Hvem er du?
***
7 kommentarer:
Eller #3: Hej, skal vi knalde? Gi' noget!
minder mig om en historie jeg læste i fjerde-femte klasse.
En døv mand sidder i et træ og er ved at skære en gren til et økseskaft.
Han forsøger at forestille sig hvad den fremmede mand der kommer gående langs vejen eventuelt vil sige til ham.
(vi springer til outroen)
Goddag mand, siger den fremmede.
Økseskaft, siger manden i træet.
Det ender med at den fremmede afskriver manden i træet som tumpe.
Åbningsreplik nr. 4: Hvornår skal vi bolle?
#5: Aaaiij, tillykke med omstændighederne!
Kan serveres med et indforstået hovedet-på-sned.
#6: Hvad er der sket?
#7: Hva' så der, så? Ska' vi knepse?
#8: Er det knepsetid nu eller hvad?
Send en kommentar