Hvidvask

***
Jeg vågnede kl. halv fem i morges og tænkte: Jeg har alt undtagen en karriere. Med alt mener jeg alt mit lort, der står og fylder op alle vegne, så jeg ikke kan ånde, men som jeg ikke nænner at skille mig af med: alle mine uønskede malerier, andres uønskede malerier jeg går og gemmer for at male over, min halvanden meter 78’ere etc. etc. Jeg var lige ude at kigge på alt mit lort, jeg har stående i min fars kælder, fra gamle dage. Det deprimerer mig. Jeg kan ikke engang kigge på det.

Og så hostede jeg og tænkte: Åh nej, jeg får kræft og dør. Hvad tænker jeg på? Hvad vil mine børn ikke tænke?

Og så tænkte jeg på, hvor ugidelig jeg er og hvor lidt jeg får udrettet her i livet. Malerier formede sig inde i mit hoved, men de var dårlige alle sammen. Indadskruede.

Så gik jeg på lokum og løste en vanskelig sudoku, indtil mit hoved var renset, og jeg kunne ligge på ryggen en halv time som en skibbruden sømand og døse hen det sidste stykke.

Jeg har lyst til at være inde i et tomt rum med hvide vægge.
***