I går brugte jeg en time på at skrive til inspektøren for Metropolitan Museum med fotodokumentation for at sige, at der er en fejl på et af deres skilte, mens min kone lavede mad og vaskede.
– Jeg fatter ikke, at du gider, sagde hun
– Når man går op i det, man laver, vil man godt have sånoget at vide, sagde jeg.
8 kommentarer:
det er virklig synd for dig.
Du er en røv, Anonym! Vi foragter dig allesammen.
Jeps. Det er lige, hvad I gør. Oh, but I thrive on it... it's the shit. Shit 'n shizzle...
tak :-)
(og hjerter)
Din irettesættende skrivelse minder mig om, at jeg så Greenberg i går...
ingens helt fantastiske formuleringsevne minder mig om
luft
Nille nullerpige.
og der er osse nogen, der hedder Bror.
Tænk, hvis man så hed lort til efternavn... Ha ha.
jeg kommer til at tænke på Diablo og ham øksemonstret. Hug-hak, hug-hak, hug-hak og blod, blod, blod, blod. Mums!
Limbo har jeg dog aldrig spillet (endnu), men det er osse en latterlig reference, direkte sagt.
Send en kommentar