mandag den 28. marts 2011

Snif! Snif! Noget råddent i kongeriget


Jeg var til den mest skizofrene fest nogensinde. Alle mandens venner og familie var inde i ét rum, alle konens venner var ude i køkkenet, deriblandt mig. Gangen var linet med kunstfærdige billeder af kusser, jeg sværger, kitschy ting, Ting-tryk og sånoget, han købte på nettet i stedet for at arbejde. Den eneste forbindelse mellem de to var en kvinde fra Bolivia, der var flink at danse hele tiden. Til sidst lagde jeg mig ind på sofaen. Mandens mor og moster kom ind: – Hold kæft, hvor her lugter! ...Er det dig?
– Jeg kan ikke gøre for det, sagde jeg. – Jeg har tømmermænd.

Vulgære mennesker.

De er skilt nu.

Men han vedbliver at fucke med hendes hoved, og hun er skidesød.


Fuck med dit hoved og se denne løst relaterede video med Carmen Miranda: The Lady in the Tutti-Frutti Hat.

Det minder mig om dengang, min kone og jeg sad hjemme hos hendes forældre og så videoer og hørmede ad helvede til, mens hendes lillebror og hans venner varmede op inde på hans værelse ved at høre den der sang med motorsaven, der spiller melodien, og John Mogensens Hva' pokker ska' jeg gøre ("Jeg tramper og ned ad gulvet, så det støver / uh, hvor det støver"), tro det eller ej. Før de gik, stak han hovedet indenfor: – Hvad er det her lugter af?
– Det må være disse stærke oste, svarede vi.
– Prøv lige at komme! råbte han til sine venner, og så kom de allesammen ind i stuen. – Har I nogensinde lugtet noget lignende?

Det er godt at have hinanden.




2 kommentarer:

Mandenimånen sagde ...

Så sku' de bare prøve at lugte til osten heroppe!

Mandejammer sagde ...

Som i: månen stikker dig en på bærret?