Jeg var hos lægen og fik at vide, at der er en sammenhæng mellem min pletskaldethed, min B12-mangel og div. autoimmune sygdomme. Flere blodprøver forude.Ja, I læste rigtigt: pletskaldethed. På armen, benet og i overskægget. Nu er jeg nødt til at barbere mig hele tiden (altså ikke på ben og arme, det er jeg ligeglad med.)
Hvor pinligt er det ikke at blive gammel?
Det hele falder fra hinanden. Et par revner i pudset, og hele væggen skal mures op igen, når man piller lidt i den.
*
Symptomerne på B12-mangel er træthed og depression, står der på nettet, og det har jeg, og er jeg, altid.– Det har du været så længe, jeg har kendt dig, siger min kone.
– Hvordan kunne du vælge sådan en træt, deprimeret mand som mig? spørger jeg.
– Dengang var du også glimtvis frisk, siger hun.
Jeg har altså beviseligt engang haft mine friske perioder.
På plussiden er min opfedningskur ved at give resultat: Jeg har foreløbig genvundet 4 kg.
På plussiden (2) passer det her vitaminmangel meget godt med mit image som blodfattig klynkekunstner.
Bloggerens anmærkning: Det er én god grund til, at jeg lukker bloggen her. Hvad rager det her nogen?
***




























