I parterapien sagde hun: – Det, jeg godt lide ved Gudsrost, er hans humoristiske sans.
Det er sjovt, for hun har ikke grint af noget, jeg har sagt, i 15 år.
Jeg kan huske, hvornår min kone sidst grinte af mine vittigheder. Det var i maj 1996.
Det er heller ikke rigtigt. Hun griner, hvis jeg falder eller slår mig.*)
*) Hvorfor er det i populærkulturen sjovt, hvis faren slår sig, men ikke hvis moren slår sig?
Tænk at tro, at det er hendes job at være skeptisk eller misbilligende over for alt, hvad jeg siger. De furer sætter sig fast.
I går forsøgte jeg at give min kone en kompliment, men hun troede ikke på mig, så jeg gav op igen. (Det er meget sjovt, at "at give op" betyder det omvendte af f.eks. "at give bolden op". Ligesom "at kaste armene i vejret", men ikke i triumf.)
Der er sgu ikke meget at grine af.
Det bedste er at være ligeglad.
3 kommentarer:
det bedste er at forsvinde helt ind i nogens krop eller/og hud og det vaerste, at man aldrig bliver sig selv den samme bagefter, der er kun hele tiden det ene oejeblik, og det er overalt, overalt, overalt. Der findes ikke ord, der kan beskrive den lyd, det giver indeni een, mens kroppen langsomt gaar mere i stykker, eller det skrig, man hele tiden har siddende i hovedet. Det er saadan et lille bitte oejeblik kan oedelaegge resten af eens liv, hvis man ikke ser sig for, hvem man gaar ind i.
FUUUUUUUUUUUUUUCK!!!!!!!
det bedste er dig.
det er samtidig ogsaa det vaerste.
men det allervaerste er, naar noget er uden, altsaa naar noget er uden dig, og tid gaar, og tid gaar, og tid gaar og mere og mere sindssyg bliver man, og det aller-allervaerste er, at det ikke engang er loegn, og det eneste, der er vaerre end det, er, naar noget er uden dig, og tid gaar, og tid gaar, og tid gaar og mere og mere tid gaar og mere og mere trevler erindringen sig op og bag taeppet haenger kun det ene billede og blinker og glimter, og det er til at blive vanvittig af, og her er saa det eneste gode, der er tilbage, nemlig at det er man allerede.
var bare, hvad jeg ville sige.
jeg elsker dig.
Fair nok.
Send en kommentar